Brøndby-chef forventer roligt transfervindue

Brøndbys sportschef Per Rud har hentet John Møller ind som chefscout for U15-U19. Her står Per Rud sammen med cheftræner Thomas Frank.
Brøndbys sportschef Per Rud har hentet John Møller ind som chefscout for U15-U19. Her står Per Rud sammen med cheftræner Thomas Frank.

Brøndby-sportschef Per Rud holder øje med mulige forstækninger i januars transfervindue.

Syv spillere købte Brøndby i sommerens transfervindue. Men selvom de mange nye spillere gav Brøndby øjeblikkelig succes, vil Brøndbys sportschef Per Rud ikke love, der kommer nye spillere inden for det her transfervindue. Det hele afhænger af, om klubben er i stand til at holde på en profil som Simon Makienok.

- Det her bliver et roligt transfervindue for vores vedkommende. Men selvfølgelig holder vi os orienteret hele tiden, og vi har da også gang i nogle forskellige ting. Men det er ikke en målsætning i sig selv, at vi skal ud og være aktive i det her vindue.

- Det er ikke sådan, vi siger, vi mangler det eller det. Men vi holder hele tiden øje med, hvilke mulighederne der opstår. Vi tjekker op på nogle af de ting, vi havde gang i i sommer. Men jeg vil sådan set bare være glad, hvis vi kan holde sammen på den trup, vi har nu, siger han og understreger, at han godt ved, at netop det kan blive meget svært.

Især en spiller som Simon Makienok har mange bejlere. Den høje angriber var allerede i sommerens transfervindue tæt på et skifte væk fra Brøndby, men klubben valgte i sidste øjeblik at takke nej til et tilbud fra Crystal Palace. Ifølge Per Rud er der stadig mange klubber, der følger Brøndby-angriberen:

- Interessen for Makienok har været høj i alle de år, jeg har arbejdet sammen med ham – også nu. Men jeg tror helt afgjort, vi kan holde på ham. Det er jo os, der afgør det. Vi har en lang aftale med Simon, så der skal noget ekstraordinært til, før vi siger ja.

- Men hvis vi ender med at sælge ham eller andre af de mest etablerede spillere, kræver det med vores ambitioner så selvfølgelig også, at vi henter noget nyt, siger han og fortæller, at det ikke just skorter på henvendelser fra agenter, der forsøger at sælge spillere til Brøndby:

- Der er meget stor interesse for at være en del af det her projekt. Mange udenlandske spillere vil gerne til klubben. Når vi henter en spiller som Boulahrouz, så er der også nogle udenlandske agenter, som vi normalt ikke ville kunne komme til, der rør på sig. Så der er rigtig mange fra udlandet lige nu, der henvender sig. Men det er som sagt ikke til at sige, hvad der sker. Vi må vente og se.

Brøndby sluttede efterårssæsonen på en fjerdeplads i Superligaen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.