Blackburn overraskede Manchester City i FA Cup'en

Til hverdag ligger Blackburn i midten af den engelske Championship. Alligevel klarede holdet uafgjort 1-1, da de lørdag mødte Premier League-topholdet fra Manchester City i FA Cup'en.

Manchester Citys manager Manuel Pellegrini begyndte kampen med det meste af b-kæden på banen, men holdet talte dog alligevel stjernespillere som Edin Dzeko, David Silva og Fernandinho.

Derfor var det også helt efter bogen, at den spanske angriber Alvaro Negredo kunne bringe favoritterne foran kort før pausefløjtet.

Men i stedet for at sætte sig på kampen, lukkede Manchester Citys vikarierende målmand Costel Pantilimon de undertippede værter ind i kampen.

Efter et hjørnespark tabte den rumænske målmand bolden ned for fødderne af Scott Dann, der resolut sparkede udligningen i nettet.

Pellegrini sendte til sidst hele arsenalet af stjerner på banen, men i stedet for en scoring indtraf kampens dramatiske højdepunkt fem minutter før tid, da Manchester Citys belgiske back Dedryck Boyata fik sit andet gule kort.

Med det uafgjorte resultat skal de to hold ud i en omkamp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.