Bendtner er tilbage om en måned

Cardiff City-keeper David Marshall lander på Nicklas Bendtners efter danskerens scoring.
Cardiff City-keeper David Marshall lander på Nicklas Bendtners efter danskerens scoring.

Da Nicklas Bendtner få minutter før slutfløjt satte den forløsende 1-0-scoring ind mod Cardiff, sendte han sig selv tilbage i varmen blandt Arsenal-tilhængerne. Blot få sekunder efter indtraf uheldet.

Cardiff-målmand David Marshall landede på Nicklas Bendtners ankel, hvilket omgående sendte den lange angriber til behandling.

I første omgang var det frygtet, at den danske landsholdsangriber ville være ude i minimum seks uger med beskadigede ledbånd, men efter gårsdagens 2-0-sejr over London-rivalerne Tottenham i FA Cup’en var der godt nyt.

Bendtner kan være tilbage om en måned.

- Bendtner er ude i 3-4 uger. Det er kortere, end vi først regnede med, sagde Arsenals manager Arséne Wenger til 6’eren.

Selvom vejen tilbage til spilletid dermed er betydeligt reduceret, ændrer det ikke på, at skaden kommer på et særdeles uheldigt tidspunkt. Efter at have været helt ude i kulden havde Bendtner med afgørende scoringer mod Hull og Cardiff netop kæmpet sig flot tilbage og omsider bevist, at han er manden, der kan aflaste førsteangriberen Olivier Giroud, når det bliver nødvendigt.

Kritiske røster har siden skaden spekuleret i, at Bendtner kunne have spillet sin sidste kamp for Arsenal. Både danskeren og hans franske chef er dog indstillet på at fortsætte samarbejdet.

- Han har sagt, at han vil blive her resten af sæsonen. Så som det ser ud lige nu, er der ingen chance for, at han forlader os, lød det fra Wenger i aftes.

Trods de gode meldinger fra Arsenals medicinske stab må Bendtners skade fortsat give anledning til panderynker hos 64-årige Arséne Wenger. Arsenals offensiv er tyndt besat med Giroud som eneste decideret boksangriber, hvilket - uagtet Bendtners kortere pause end ventet - kan tvinge Wenger til at investere i kampen for at vinde det engelske mesterskab. Det kan gøre vejen tilbage til Arsenal-angrebet kringlet for Nicklas Bendtner.

Ender det med en offensiv forstærkning, kan det meget vel blive en af følgende navne, som checker ind på Emirates Stadium.

Atletico Madrids Diego Costa, Bayern Münchens Mario Mandzukic, Real Madrid-talentet Alvaro Morata, Fulhams Dimitar Berbatov, Newcastles Loic Remy og Chelseas Demba Ba har allerede været kædet sammen med Arsenal på den engelske rygtebørs.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.