Barcelona-træner hylder Messi efter comeback

Lionel Messi gjorde comeback for Barcelona i 4-0-sejren over Getafe, og han kvitterede med to mål. Efter kampen var der store roser fra Barcelona-træner Tata Martino.

Efter to måneders pause fra grønsværen var Messi igen klar til at trække Barca-trøjen over hovedet, og den lille argentiner beviste sit værd med to mål på blot tre minutter. Efterfølgende fik han pæne ord med på vejen af Barcelona-træner Tata Martino:

- Messis karriere er som et filmmanuskript. Han scorede to mål på tre minutter, og det var bare én scene, sagde Barca-træneren til klubbens hjemmeside og fremhævede samtidigt Cecs Fabregas som kampens bedste spiller.

- Vi spillede god fodbold, boldomgangen var hurtig, og vi lod dem ikke organisere sig. Vi kontrollerede kampen og er nu midt i den bedste periode i sæsonen.

Barcelona ligger i øjeblikket på førstepladsen i Primera Division, skarpt forfulgt af Atletico Madrid, der har det samme antal point og en lidt dårligere målscore.

Netop de to hold tørner sammen i et topbrag på søndag kl. 20.00.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.