Australier tog tredje etape i Baskerlandet - Contador stadig i gult

Det blev til australsk sejr på tredje etape af Baskerlandet Rundt. Orica-Greenedge-rytteren Michael Matthews viste sig som den stærkeste, da han i spurten slog Team Europcars Kevin Reza og det polske supertalent Micha¿ Kwiatkowski. Tinkoff-Saxos Alberto Contador fører stadig samlet.

Allerede før etapens start var der lagt i støbeskeen til en sejr til en Orica-Greenedge-rytter. Etapen sluttede i Vitoria - og de to foregående år, en etape i det baskiske løb er sluttet dér, er en rytter fra det australske hold sluttet øverst på sejrsskamlen.

Kort inde i etapen stod klart, at feltet ville komme samlet til mål. Godt nok slap spanske Ruben Fernandez alene af sted i et udbrud, men feltet holdt konstant hans forspring under kontrol. Derfor blev Caja Rural-Seguros RGA-rytteren også som ventet hentet, inden feltet kørte ind på de afgørende kilometer.

Her lagde Orica-Greenedge og Belkin sig i front af feltet og holdt tempoet oppe. Og da feltet rullede ind på den sidste kilometer, sad Michael Matthews forrest på hjul af holdkammeraten Simon Gerrans. Herfra så de to sig ikke tilbage. Gerrans afleverede Matthews perfekt, så han relativt ubesværet kunne træde først over stregen med armene i vejret.

For favoritterne blev etapen en stille dag på kontoret. Trods fire stigninger holdt de sig i ro og sparede kræfterne før torsdagens kongeetape, der blandt andet byder på fem kategoriserede stigninger.

Alberto Contador fører løbet med 14 sekunder ned til Alejandro Valverde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.