Arsenal tæt på Champions League

Det mindede mest af alt om en dag på træningsbanen, da Arsenal rullede Newcastle rundt på The Emirates med 3-0. Resultatet betyder, at Arsenal i den grad har gode kort på hånden i forhold til at sikre sig Premier Leagues fjerdeplads, der udløser kvalifikation til Champions League. Arsenal har med sejren fire point ned til Everton, og der mangler bare to spillerunder af sæsonen.

Newcastle kom til London med en stime på fem nederlag i træk, og det stod hurtigt klart, at de ikke var kommet på besøg for at blæse til angreb. Newcastle holdt stand de første 25 minutter ud fra en solid defensiv og en velspillende Tim Krul i målet, men herefter gik det stærkt.

Koscielny åbnede ballet til 1-0, før Mesut Özil scorede til pauseresultatet 2-0, og havde Krul ikke disket op med flere store redninger, ville det have set rigtig grimt ud for gæsterne allerede efter de første 45 minutter.

Newcastle kom ud til anden halvleg med lidt mere mod på tilværelsen, men den optimisme fik Olivier Giroud hurtigt pillet ned med et hovedstødsmål til 3-0. Så gav Newcastle endegyldigt op, mens Arsenal hyggede-kombinerede sig rundt på banen. De medrejsende Newcastle-fans begyndte tilmed at hylde Arsenals aktioner i ren og skær afmagt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.