Allegri tæt på fyring efter ny Milan-nedtur

Massimo Allegri er tæt på at blive fyret i Milan.
Massimo Allegri er tæt på at blive fyret i Milan.

Massimo Allegri ligner en færdig mand som træner i AC Milan. Nederlaget 3-4 til upåagtede Sassuolo er formentlig dråben, der får bægeret til at løbe over i den ellers så succesvante klub.

Vicepræsident Barbara Berlusconi krævede 'hurtige ændringer' efter nederlaget, og mon ikke det ender med at udløse en øjeblikkelig fyreseddel til Allegri, der i øvrigt har bebudet, at han alligevel forlader milaneserne til sommer.

Der er indkaldt til pressemøde mandag, og her forventes det, at afskeden med træneren, der førte Milan til titlen i 2011, bliver officiel.

- Det var en meget skuffende og uacceptabel præstation. Den bekræfter nødvendigheden af hurtige ændringer, sagde Barbara Berlusconi, den 29-årige datter af klubbens ejer, den tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi.

Milan var ellers kommet foran 2-0 på mål af Robinho og Mario Balotelli tidligt i kampen, der også gav debut til Milan-indkøbet Keisuke Honda. Men overskrifterne i de italienske aviser kom til at handle om en helt anden spiller, som overstrålede de dyre Milan-profiler. Den 19-årige angriber Domenico Berardi, der ejes af Juventus, og som er udlejet til oprykkerne i denne sæson, scorede tre gange før pausen og et enkelt mål to minutter inde i anden halvleg.

Og så var kampen reelt afgjort, selvom Riccardo Montolivo fik reduceret kort før tid.

Allegri er afklaret med truslen om at blive fyret.

- Jeg har det fint med mig selv. Jeg har altid gjort mit bedste, og hvis jeg beholder mit job, vil jeg blive ved med det. Hvad end der sker, så vil jeg acceptere det.

Milan er nu på en 11. plads i Serie A, hele 20 point efter Napoli, der indtager den tredjeplads, som giver en billet til Champions League-kvalifikationen, mens der kun er seks point ned til nedrykningsstregen for det stjernespækkede Milan-mandskab.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.