Ajax-træner tilbudt job i Liverpool og Tottenham

Den tidligere topspiller og nuværende Ajax-træner Frank de Boer afslører nu, at både Liverpool og Tottenham har haft snøren ude efter ham.

Frank de Boer startede som træner i Ajax Amsterdam i 2010, og han har siden da ført klubben til tre hollandske mesterskaber og gode præstationer i Champions League, selvom holdet ofte er havnet i stærke puljer.

De gode resultater har vakt genlyd rundt omkring i Europa, og ifølge de Boer selv har flere storklubber, blandt andre Liverpool og Tottenham, prøvet at sikre sig hollænderens underskrift. Til BBC fortæller de Boer, at Tottenham senest prøvede at lokke ham til klubben, da de manglede en træner efter fyringen af André Villas-Boas.

De Boer har dog afvist alle tilnærmelser, og den populære hollænder står stadig i spidsen for Ajax, der i øjeblikket fører Æresdivisionen med fire point ned til nærmeste forfølger. De Boer afviser dog ikke, at det på et senere tidspunkt kan komme på tale at skifte til en af de engelske bejlere:

- Det er to klubber, som jeg tænker, at jeg i fremtiden kunne være manager i. Jeg synes, at historien i klubberne og det, man kan gøre med holdene, er min kop te.

Han er dog glad og tilfreds med tilværelsen i Ajax og lader sig ikke påvirke af spekulationerne:

- Jeg tænker ikke rigtig over det, for jeg er rigtig glad for at være i Ajax. Jeg har ikke travlt med at komme videre, for alle er stadig tilfredse med mig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.