Ajax-træner frygter for Schöne

Lasse Schøne da BT besøgte ham i Ajax i midten af februar. Nu er han skadet.
Lasse Schøne da BT besøgte ham i Ajax i midten af februar. Nu er han skadet.

Der kan muligvis vente danske Lasse Schöne en længere skadespause.

Ajax-profilen vred om på anklen under opvarmningen til torsdagens Europa League-opgør mod Red Bull Salzburg og måtte opgive at spille kampen, der i danskerens fravær endte med et 0-3 nederlag til hollænderne. Cheftræner Frank de Boer frygter nu, at han må undvære sin formstærke offensivspiller i en længere periode.

- Han skreg i smerte, så det tyder på, at det er alvorligt. Jeg håber, jeg tager fejl, men jeg tvivler, siger Frank de Boer ifølge det hollandske medie Voetbal International.

Lasse Schöne skal fredag have skaden undersøgt. Indtil da holder den 27-årige dansker og den hollandske storklub vejret. Schöne stod i weekenden for et hattrick med Heerenveen og har selv udtalt, at han nok er i sit livs form. Hele syv ligamål og en stribe assists er det blevet til i Æresdivisionen, hvor han har været en af sæsonens store positive overraskelser. Uden Lasse Schöne på holdet tabte Ajax torsdag hele 0-3 hjemme mod Red Bull Salzburg.

Også for det danske landshold vil en lang skadespause være en bet. Som en af de mest formstærke danskere i Europa lignede Lasse Schöne et oplagt valg til den kommende venskabskamp mod England på Wembley den 5. marts.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.