Advokat giver pist-operatør skylden for Schumachers ulykke

Burde området med klippestykkerne mellem to pister have været lukket af med et reb eller et net? Det mener en fransk advokat, som giver pist-operatøren en del af skylden for Michael Schumacher ulykke.
Burde området med klippestykkerne mellem to pister have været lukket af med et reb eller et net? Det mener en fransk advokat, som giver pist-operatøren en del af skylden for Michael Schumacher ulykke.

Hvis ansvar er det, at den syvfoldige verdensmester Michael Schumacher nu ligger i koma med et kraniebrud og flere hjerneblødninger efter et skistyrt i de franske alper den 29. december? En fransk advokat med speciale i personskader mener, at det er operatøren af skipisten, der er ansvarlig for Schumachers skader, og en erstatningssag om mange millioner kroner lurer i horisonten.

Ifølge bild.de fastslår advokaten Edouard Bourgin fra Grenboble overfor den franske avis Le Figaro, at pist-operatøren ikke har levet op til sit ansvar, når det gælder afmærkning af pisten.

- I forhold til den standard for pistafmærkning, som man vedtog i 2001, burde operatøren have markeret pistens grænser bedre.

- De tilstedeværende markeringer burde havde været bundet sammen med et reb eller et net. Og muligvis skulle der have været sat et advarselsskilt op. Når jeg ser på billederne fra ulykkesstedet, så har man ikke overholdt denne standard. Afgrænsningerne var utilstrækkelige, siger advokaten til den franske avis.

Med andre ord mener han, at Schumacher-familien har en særdeles god mulighed for at kræve erstatning fra pist-ejerne for de skader, som den tidligere Formel 1-verdensmester pådrog sig ved det uheldige styrt, han kom ud for, da han valgte at køre ind i område med store klippestykker under sneen. Der er stadig uvist, om Schumacher overlever det fatale styrt og i så fald, hvilke mén han får.

Pist-operatøren har forudset, at der er en erstatningssag i kølvandet. For at forsvare sig har operatøren bag skipisterne i Meribel således engageret Maurice Bodecher, en fransk advokat med speciale inden for ski- og strafferet, der tidligere har været chefadvokat i det franske skiforbund.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.