AaB henter hollænder kort før CL-kamp

Danny Gorter skal i den resterende af indeværende sæson tørne ud i den råd-hvid-stribede trøje.
Danny Gorter skal i den resterende af indeværende sæson tørne ud i den råd-hvid-stribede trøje.

AaB bevæger sig ud på transfermarkedet. De danske mestre melder på sin hjemmeside, at de har sikret sig venstrebacken Donny Gorter på en lejeaftale.

Den schweizisk-fødte hollænder kan også gøre sig på midtbanen, og altmuligmanden har nu forladt AZ til fordel for det nordjyske.

26-årige Donny Gorter har tidligere slået sine folder i Breda efter ungdomsår i PSV og står registreret for mere end 100 kampe i den bedste hollandske række. Han er på kontrakt med AZ frem til 2016, som han blandt andet har vundet den hollandske pokaltitel med. Men han skal frem til sommeren 2015 tørne ud for AaB.

Nordjyderne har i forvejen Jakob Ahlmann som den foretrukne på pladsen på venstre back, men han blev for nyligt meldt ude med en korsbåndsskade. I hans fravær har 19-årige Jakob Blåbjerg vikarieret på den plads.

- Vi skal spille mange kampe i denne sæson, og med Jakob Ahlmanns korsbåndsskade var vi pludselig blevet sårbare på venstre back, hvor Jakob Blåbjerg dog indtil videre har gjort det glimrende, siger AaB’s sportschef Allan Gaarde.

- Med Donny Gorters tilgang bliver belastningen og presset på Jakob Blåbjerg mindre, og samtidig skærpes konkurrencen i truppen. Gorter er en kvalitetsspiller med stor erfaring på højt niveau, og han kan være med til at løfte os yderligere.

Den hollandske venstreback, der har fire U/21-landskampe for Holland på CV'et, erkender, at han ikke har haft tid til at stifte det store bekendtskab med AaB, men at han ser frem til den kommende tid.

- Det er gået hurtigt, og jeg kender ikke så meget til AaB, men jeg har nået at se et par kampe fra sidste sæson, og det har imponeret mig, siger Donny Gorter.

- Jeg glæder mig til at bidrage til holdet og ser frem til de spændende opgaver både i ligaen og i Europa.

Onsdag spiller AaB sin første kamp i playoff-runden til Champions League, når de hjemme tager imod cypriotiske APOEL Nicosia. Klubben forventer, at Gorter når at blive spilleberettiget til den kamp.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.