40-årig norsk legende vinder guld og sætter rekorder

Ole Einar Bjøerndalen
Ole Einar Bjøerndalen

Han har for længst skrevet sig ind i de norske historiebøger, som et af landets største sportsudøvere. Lørdag eftermiddag tilføjede Ole Einar Bjørndalen endnu et kapitel til fortællingen om hans imponerende karriere.

I 10 kilometer sprint knuste den 40-årige skiskytte Ole Einar Bjørndalen lørdag sine konkurrenter og vandt sin syvende OL-guldmedalje. Det var samtidig Bjørndalens 12. OL-medalje i alt, hvilket er en tangering af landsmanden Bjørn Dæhlies vinterolympiske rekord.

Der stoppede rekordhøsten imidlertid ikke. Med OL-guldet i Sotji er Ole Einar Bjørndalen nu den ældste udøver nogensinde til at stå øverst på medaljeskammelen i en individuel disciplin ved et vinter-OL. Det er vel at mærke 20 år efter, han OL-debuterede på hjemmebane i Lillehammer.

- Det var et rigtig godt løb. Jeg gjorde alt, jeg havde planlagt. Det var lidt ærgerligt med det første stående skud, men ellers var jeg fin og rolig og følte jeg havde kontroll. Jeg disponerede perfekt, og gjorde det jeg var bedst til, sagde Bjørndalen efterfølgende til norsk TV 2 om sit eneste fejlskud under sprinten.

Ole Einar Bjørndalen sejrede foran østrigske Dominik Landertinger og tjekken Jaroslav Soukup.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.