På trods af at hovedrolleindehaveren er en hamster, formår ”G-Force” at optræde mere modent og velovervejet end langt de fleste børnefilmbaserede spil.
25. august 2009, 22:43
af 6 stjerner
Jeg har desværre ikke fået set den seneste Disney-film, så handlingen i spilmatiseringen af ”G-Force” har jeg svært ved at blive klog på, endsige viderefortælle. Det er noget med et ondt, ondt firma, som producerer ondt, ondt elektronik, der med et tryk på en knap forvandler sig til onde, onde robotter, der med det samme begynder at overtage Jorden.
Redningen findes i en specialtrænet hamsterhær ved navn ”G-Force”, som kan snige sig ind i selv de bedst bevogtede områder og på ingen måde er blege for at pløkke et par onde, onde robotfjender ned med deres hamstervåben. Det lyder jo helt fjollet, og jeg tror ikke at filmen nødvendigvis bør ses med mindre man er ung og åbensindet, men ”G-Force” the game bruger kun handlingen overfladisk til sit formål, som er at skabe en god og varieret actionoplevelse.
Det lykkes rent faktisk langt bedre her end for mange af de børnefilmbaserede spil, der er blevet spyttet ud på markedet de sidste par år, og det skyldes, at udviklerne i dette tilfælde undgår at tale ned til sit publikum. Selvom man løber rundt som et specialtrænet hamster er spillets gameplay nemlig ikke hverken gjort af den sædvanlige platformtrædemølle eller så nemt at selv en gnaver ville kunne gennemføre det.
I stedet bygger ”G-Force” på godt, gammeldags skyderi, som kræver præcision og behændighed, og det er tilmed krydret med et par gåder hist og her, som måske ikke kræver en højere eksamen for at blive løst, men som trods alt giver god variation og sørger for punkteringer i tempoet.
Som hamster-rambo-helten Darwin kan man tage en række konventionelle våben i brug, når man kæmper mod knap-så-konventionelle fjender som fx et snappende vaffeljern, men man kan også benytte sig af nogle opfindsomme stykker tilbehør og ikke mindst give styringen til sin lille hjælper, fluen Mooch, der er så lille hurtig, at han gør sig som den perfekte spion.
Både gådeløsning og skyderi er pakket ind i ok grafik og lyd, der dog næppe vil få hårene til at rejse sig på tidens forvænte spillere. Det har Disney forsøgt at kompensere for ved at implementere en 3D-version af spillet, hvor man spiller med de klassiske rød-blå briller på. Det virker nogenlunde, forstået som at man godt kan fornemme en større dybde i billedet end den normale udgave giver. Til gengæld er det hårdt for øjnene, og i mit tilfælde medførte det en hovedpine, der ikke blev bedre af at jeg efterfølgende gik ind i dørkarmen, mens jeg famlende forsøgte at slukke for spillet.
Alligevel er det godt at se, at Disney i det mindste prøver på nyt med deres spilkoncepter, og hvis 3D-funktionen kan udvikles yderligere, kan det blive en ganske sjov gimmick i fremtidens spil.
Eksterne links: http://disney.go.com/disneypictures/gforce
