2. december 2009, 22:30

Fans af de såkaldte action-rollespil vil nævne Blizzards ”Diablo”-spil som kongen over genren, og selv samme gruppe af spillere venter uden tvivl hvileløst på treeren i serien, der er sat til at udkomme engang næste år. I mellemtiden vil det være en god ide at investere hundrede kroner i at downloade ”Torchlight”, for her får man et billigt og uhyre vellavet alternativ, endda skabt af nogle af folkene bag netop ”Diablo”.

At der er tale om et udviklerhold med styr på deres baggrund er åbenlyst fra den stemningsfulde begyndelse. Runic Games ved præcis hvad de vil med ”Torchlight”, nemlig at skabe et ultra-klassisk action RPG, men raffinere det ved at rette så mange af de traditionelle småfejl og irritationsmomenter som muligt. Det lykkedes til fulde, og ved at droppe butiksdistribution og i stedet udgive spillet selv via download endda til en pris væsentligt under den man finder i spilbutikkerne.

Så kan man diskutere om det er nok at rette fejl og egentlig ikke tilføre noget nyt. Både historie, mekanik og egentligt gameplay i ”Torchlight”er set tusind gange før. Man begynder med at vælge én af tre mulige figurer, og umiddelbart efter befinder man sig i den klassiske landsby, der fungerer som spillets butikscenter og hvilested. Herfra møder man hurtigt et par stereotype smed- og  i kvinde-i-nød-typer, som har brug for at få udført opgaver, og herefter er det ellers direkte ned i en underjordisk labyrint af gange, hvor et bredt arsenal af monstre står parat til at blive slagtet.

I bund og grund består selve gameplayet af, at man bevæger sin figur rundt i gangene i en evigt gentaget sekvens af nedslagtning, som gøres ved at trykke og trykke på musens to knapper, opsamling af plyndringsgods fra de pulveriserede fjender og efterfølgende granskning af skattenes værdi og mulighed for at gøre figuren stærkere, hurtigere, mere udholdende og bedre til at bruge magiske formularer. Eller sagt med andre ord: Hak, hak, hak, samle, samle, samle og gentag, gentag, gentag. Det lyder måske ikke specielt sjovt, men det er en spilmekanisme, som når den er veludført alligevel har en sær hypnotisk og dragende appel, som gør det svært at stoppe med at spille.

Det er således ikke i selve kampene, at den sande udfordring ligger, men derimod i figuropbygningen, valg af de rette våben og i at finde den hurtigste vej til opgradering af egenskaber og udstyr. Derfor skal man som spiller være mere glad for management end for taktiske manøvrer for at få det bedste ud af ”Torchlight”, men er man dét, leverer det til fulde.

Det er nemlig samtidig hér, de føromtalte rettelse og fejludbedringer ligger. Mest nævneværdigt er det skatkammer af lækre våben, magisk udstyr, ædelsten og så videre, som er så tiltrækkende designet og opbygget, at jagten på dets hemmeligheder i sig selv driver spillet fremad. Men også mindre detaljer, som at man fx har et kæledyr til rådighed, som både fungerer som pakæsel og kan sendes alene tilbage til byen for at sælge de skatte man har samlet, gør spillet dejligt smidigt. Derved undgår man at skulle bruge irriterende tid på selv at vade frem og tilbage og kan koncentrere sig om at udforske.

”Torchlight” bringer intet revolutionerende med op fra undergrunden, men det er et uhyre professionelt og strømlinet rollespil, som alle genrekendere vil nikke anerkendende af. Men for at elske det uforbeholdent kræves det, at du er mere samler end jæger.