13. januar 2010, 22:49

Januar er på mange måder en hård måned at komme igennem, men særligt for de af os, som er fodboldtossede. Pause i superligaen, ingen europæisk bold før til februar, og med mindre man har investeret i fancy betalingskanaler og kan se engelsk, spansk eller italiensk bold, er der næsten intet på tv-skærmen, som kan fodre den indre boldhund. Oven i det fordrer vinterpausen masser af spekulationer om den kommende halvsæson, og diskussioner om spillerhandler og trænerfyringer kan virkelig få den indre manager frem og gøre ventetiden endnu ondere.

”Football Manager 2010” er et næsten perfekt plaster på såret, for det giver mig muligheden for at skabe min helt egen trænerkarriere og bruge ventetiden til at gennemspille de kommende sæsoner, som de ville blive, hvis det var mig der sad på trænerbænken i min yndlingsklub.

Spilserien har gennem mange år været utroligt populær, og også årets udgave vil givetvis få skyld for masser af skænderier og potentielle skilsmisser i de små hjem. Det er nemlig svært at stoppe sin indre træners flugt mod stjernehimlen, når den er sluppet fri, og tid, der ellers burde bruges i familiens skød, forsvinder nemt som dug for skærmen, når man først er blevet opslugt af den virtuelle karriere.

Det forunderlige er, at spillet ikke umiddelbart ligner noget særligt ophidsende. Selv i årets udgave, hvor der er gjort en del for at gøre layoutet så pænt og brugervenligt som muligt, kan det for det utrænede øje minde om en ørkenvandring i menuer og statistikker, med tal og underlige forkortelser i endeløse kolonner og kun sparsomt varieret med fotos eller egentlig grafik.

Men det er netop det smukke ved det. For under overfladen gemmer sig en kopi af virkelighedens fodboldverden, med detaljeret information om alle spillere, ligaer, hold og klubber af betydning i verden, oversat til tal og parametre, og serveret så jeg som sofatræner har alle muligheder for at sætte mit præg på begivenhederne. Og jeg mener virkelig alle muligheder, fra spillerhandler, scouting, ungdomshold, træningsrutiner, over den enkelte spillers taktiske placering og opgavefordeling, prisen på en billet til stadion, håndtering af medierne, og naturligvis til alle former for instrukser under selve kampene, helt ned til opsangen i omklædningsrummet. Og på grund af det spartanske visuelle udtryk foregår den egentlige historiefortælling kun i begrænset omfang på skærmen, men mest af alt i min fantasi, hvor billeder fra al min konsumerede fodboldvirkelighed blandes med spillets tørre facts.

Man kan vælge at slå en visuel del til, som gør det muligt at følge en grafisk gengivelse af kampene, i primitiv stil med ”almindelige” fodboldspil som fx ”FIFA”. I forhold til sidste års udgave er grafikken blevet forbedret, men der er endnu et stykke vej før det bliver perfekt. Det skyldes først og fremmest, at det endnu ikke er lykkedes udviklerne at få grafik og statistik til at arbejde så godt sammen, at gengivelsen fremstår præcist nok i forhold til de dispositioner man foretager fra bænken.

Og så er fantasien og tør tekst klart at foretrække. Ganske bemærkelsesværdigt og meget sigende for ”Football Manager 2010”s spilmæssige kvalitet. Køb det med det samme hvis du elsker fodbold og tør udfordre din indre manager. Men installer det for guds skyld ikke på din arbejdscomputer..