”Darksiders” er dommedagsunderholdning i brutal tegneseriestil.
21. januar 2010, 20:30 – opdateret 21. januar 2010, 20:37
af 6 stjerner
Tegneseriekendere vil sikkert nikke genkendende til navnet Joe Madureira, som op gennem 90’erne var tegneren bag bl.a. Marvel Comic’s ”X-Men” og senere ”Battle Chasers”. Nu har manden med kunstnernavnet Joe Mad skiftet erhverv og laver computerspil, men hans baggrund fornægter sig ikke i debuten ”Darksiders”, som er grum tegneserie-action med Jordens undergang som tema.
Spillet er rent grafisk en nydelse, og et studie i hvad en gennemført visuel stil kan betyde for spiloplevelse og underholdningsværdi. ”Darksiders” er nemlig på ingen måde nyskabende rent spilmekanisk eller idemæssigt, men låner derimod med arme og ben fra andre spil, især den populære ”God of War”-serie (der sjovt nok også snart ankommer til PS3). Det betyder heldigvis langt mindre end forventet, for tilsat Madureiras effektive streg virker det velkendte indhold pludselig forunderligt frisk og indbydende.
Ikke for sarte sjæle
Det skal med det samme siges, at dette bestemt ikke er et spil for børn eller sarte sjæle. Blodet fosser bogstaveligt talt ud af hver eneste optrin, og i pausemenuen kan man bizart nok følge, hvor mange liter der bliver udgydt undervejs. Men det er en logisk konsekvens, når man tager oplægget i betragtning. Vi befinder os nemlig midt i apokalypsen, hvor de fire ryttere er blevet kaldt ned til Jorden for at dømme menneskene og slagte alle de skyldige.Heldigvis indtager man som spiller en position på den rigtige side af ligningen, nemlig i rollen som den ene af de fire ryttere, ham der meget passende kaldes for ”Krig”. Idet spillet begynder, skal man netop til at gå i gang med slagteriet, da det viser sig, at hidkaldelsen af rytterne er sket uden tilladelse fra det overjordiske. Af uransagelige grunde bliver Krig nu anklaget for miseren, og det er nu op til spilleren er gøre skaden god igen og genoprette balancen mellem godt og ondt.
Ingen kedelige klepperter
Den drejning så Johannes Åbenbaring nok ikke lige komme, men i spillenes verden kan alt jo lade sig gøre, og dette halvtumpede oplæg retfærdiggør derefter mange timers brutal kamp mellem Krig og en hær af groteske og mildest talt monstrøse eksistenser. Spillet er som sagt ganske klassisk udformet, og her betyder det groft sagt bølge efter bølge af aggressive væsner der skal nedkæmpes ved hjælp af et gigantisk sværd og en række andre virkningsfulde våben, der, efterhånden som spillet skrider frem, kan opgraderes og gøres større, stærkere og vildere.Det betyder også, at man ind i mellem skal løse gåder for at få videre adgang til spillets mange huler, slotte og underjordiske labyrinter, og at man ved hvert områdes klimaks møder en særligt stor og modbydelig kleppert, der kun kan nedkæmpes ved at man bruger al den våbenkraft og de slagkombinationer man har erhvervet sig undervejs. Men på grund af den visuelle slagkraft og en åbenlys kærlighed til og forståelse for spilmediet og dets virkemidler bliver det aldrig kedeligt.
Tværtimod higer man konstant efter at se mere – specielt de store monstre er helt igennem vidunderligt designet og animeret – og at få afprøvet sit nyeste våben eller kombination. Det gør ”Darksiders” til et vellykket actionbrag og en gedigen overraskelse, der ikke bør undværes.
