3. november 2009, 22:30

Heavy metal har oplevet en genopstandelse i spilkredse de senere år, ikke mindst på grund af musikspil som ”Guitar Hero” og ”Rock Band”. Trenden fortsætter i ”Brütal Legend”, der både hylder og griner af musikgenren i noget så aparte som et action/eventyrspil med strategiske undertoner.

Det er spillegenden Tim Schafer, mest kendt for sine fantastiske adventurespil for Lucasart, der er hovedmand bag det brütale projekt. Hans velkendte humor strømmer gennem spillet som en lang og hjerteligt drillende flod af geniale betragtninger og stikpiller til alt hvad heavyrocken rummer. Samtidig er hans øvrige varemærker også i høj grad til stede i form af blændende scenografi, et yderst velskrevet manuskript og et visuelt design, eminent balancerende  mellem tegneserie og heavyrockens karakteristisk dæmoniske cover art.   

”Brütal Legend” handler om Eddy Riggs, en roadie der på dramatisk vis havner i et slags heavyrock-limbo mellem liv og død, hvor mørkets magter trives side om side med rocklegender, og hvor hver eneste rekvisit i universet bærer referencer til 70’ernes musikrevolution. Den amerikanske skuespiller og komiker Jack Black lægger stemme til Riggs, og det gør han i veloplagt selskab med bl.a. Ozzy Osbourne, Lemmy fra Motorhead og andre af de helt store rocklegender.

Stemmeskuespillet er vel nok ”Brütal Legend”s største kvalitet, for i sammenhæng med det førnævnte  manus og en figuranimation af bedste skuffe gør det spillets personer underholdende, troværdige og ikke mindst dybt morsomme.

Strategi-fælden

Desværre er selve spillet ikke helt så underholdende og morsomt. Schafer har forsøgt at blande action-stilen med strategi-elementer, og det er ikke gået helt godt. Det er skønt at løbe eller køre rundt som Eddy og uddele tæsk med enten økse eller spade, altså guitar, men i en stor del af spillet gælder det om at manøvrere rundt med tropper af soldater (eksempelvis minearbejdere, som bruger deres headbang-trænede nakkemuskler til at nikke skaller til alt og alle).

Det er ganske klodset lavet, og man føler aldrig, at man har rigtigt kontrol over begivenhederne, ligesom det kan være meget svært at overskue hvem der er hvem, når myriader af identiske figurer hamrer løs på hinanden. Mange spiludviklere har gennem tiderne forsøgt at overføre strategigenren fra pc til konsol uden at lykkes, og desværre lider også Tim Schafer den tort med ”Brütal Legend”.

Heldigvis er det ikke så grelt, at man bliver mere en momentant irriteret over denne del, og resten af spillet kompenserer i højeste grad med sin store humor og underholdningsværdi. Desuden er ”Brütal Legend” jo ment som en hyldest til heavy metal og al dens (u)væsen, så det er vel ganske naturligt at man ind i mellem må krumme tæerne lidt. En ganske naturlig reaktion når man samtidig lytter til numre af Accept og Motorhead.