15. oktober 2009, 13:05 – opdateret 15. oktober 2009, 13:13

Der er ingen kur mod fodboldfeber. Jeg ved det, for jeg har haft den hele livet. Den kan højest aftage en gang i mellem, men den blusser altid op igen, så snart en ny storkamp nærmer sig (og det gør den tit). Det eneste jeg reelt kan gøre er at overfodre den, at svælge i kampe, indtil jeg er lige ved at brække mig ud over tv-bordet. Først da kan jeg tage et par dages fri og nyde alt det andet, som livet byder på. Tragisk og næsten sandt.

Fodboldspil er eminente til at stille den konstante boldsult, og de seneste år har ”FIFA”-serien været min foretrukne buffet. Her er jeg i centrum for mit yndlingsklubhold og kan frit vandre mellem at tage rollen som manager eller spiller, mellem at spille med mine venner i sofaen eller mod fjender på internettet, mellem indædte maraton-ridt for at spille mit hold gennem sæsonerne i SAS-liga og cup-kampe, eller hurtige dyster for at teste verdens bedste, helte som Messi, Torres og Ronaldo i duel mod hinanden. Med andre ord et væld af spilmuligheder, og samtidig har spilserien nået et grafisk niveau som er overlegent, samt en styring, som er det tætteste man kommer på the real thing lige nu.

Årets udgave byder på mange af de små forbedringer, jeg håbede på i forhold til ”09”-udgaven, og derfor tøver jeg ikke med at give den fem ud af seks stjerner i samlet karakter. Den massivt markedsførte 360-graders frihed, som gør at man for første gang i spilhistorien ikke må nøjes med at spillerne kun kan spille bolden i otte retninger (op, ned, til siderne og skråt), føles befriende og gør opspillet mere realistisk end tidligere, bolden ruller i et realistisk tempo på den virtuelle grønsvær, der er kommet vejreffekter som sne og regn med, kommentatorerne gentager knapt så meget sig selv, og der er kommet nye eller forbedrede spilmuligheder på menuen, både off- og online. Selv publikum på lægterne ser bedre ud end nogensinde før.

Den sidste stjerne mangler, fordi der stadig er detaljer, der misser et par centimeter i at gå stolpe ind og fuldende oplevelsen. Det kan sikkert være svært at se for et mindre feberramt øje, men for mig som holder af et dansk hold, er det tydeligt at SAS-ligaen ikke har fået lige så meget opmærksomhed som de større divisioner. Hvor de fleste engelske og spanske spillere ligner virkelighedstro kopier, er de danske langt mere generiske, superliga-sæsonen begynder på det forkerte tidspunkt, balancen mellem holdene sidder ikke lige i skabet, og en række andre mindre ting gør, at det aldrig bliver helt så lækkert at være dansk fodboldfan, som jeg kunne ønske.

Ikke desto mindre er ”FIFA10” præcis så meget bedre end forgængeren, at det retfærdiggør et køb. For få år siden havde EA nøjes med bare at opdatere holdopstillinger og grafik, men konkurrencen fra Konamis ”Pro Evolution Soccer” har heldigvis fået den amerikanske spilgigant på andre og bedre tanker.

Det lover godt for fodboldens og min fanatiske fremtid.