Spilanmeldelse

Episk eventyr i sværvægtsklassen

»Xenoblade Chronicles X« er et storslået rollespil, men det kræver tålmodighed og ihærdighed.

Lara Croft og »Tomb Raider« i højt tempo på vej mod næste eventyr.
Lara Croft og »Tomb Raider« i højt tempo på vej mod næste eventyr.

Det har været godt for rollespillene, som per definition helst skal være storslåede, episke oplevelser på mindst hundrede timers varighed og spækket med visuelle effekter. Alene sidste år udkom der et væld af disse, og mange af dem, bl.a. »The Witcher 3«, »Fallout 4« og »Pillars of Eternity« var blandt de mest kritikerroste på tværs af alle genrer.

På Nintendo Wii U har spillerne til gengæld længe savnet et ordentligt RPG, ikke mindst som adspredelse fra de mere børnevenlige titler til maskinen. Den kommer nu i form af »Xenoblade Chronicles X«, og det skal med det samme siges, at det er en ordentlig mundfuld på alle måder.

Spillet er udviklet af japanske Monolith Soft, som har arbejdet med »Xeno«-serien siden begyndelsen af årtusindet, og derfor bygger det på den japanske tradition: Enorme områder, der skal udforskes til tonerne af syntetisk strygermusik, mens du bladrer gennem dialogbokse, som forsøger at banke liv i et gigantisk galleri af ellers ret livløse figurer.

Læg dertil en baggrundshistorie, som man skal være mere end gennemsnits manga-fan for at kunne finde hoved og hale i, endsige nyde, tilsæt en uendelig række af kampe mod monstre, der skal besejres for at optjene point til dit rejseselskab, og du har de umiddelbare rammer for »Xenoblade Chronicles X«.

Det lyder ikke alt for lovende, men Monolith Soft formår på virtuos vis at få dig til at ignorere det. Det meste af tiden, altså, for specielt i begyndelsen kan det være svært at holde entusiasmen i vejret. Der er meget, der skal læres, især når det gælder kampene, som foregår i real-tid og derfor kræver overblik og koncentration.

Det gælder derfor både om at bevæge dine figurer rundt, skifte mellem dem, levere slag på de rette tidspunkter OG at have allokeret det helt rette miks af formularer, besværgelser og kampkunster til dem for at have de bedste muligheder for sejr. Og du får nærmest ingen hjælp til at forstå hvordan – udover at kæmpe, dø, lære af dine fejl, kæmpe igen og på den måde udbygge dine færdigheder.

Enorm og episk verden

Men når du først begynder at forstå spillets indre logik, begynder »Xenoblade Chronicles X« at vise sit format, og derefter er du fanget. Alt i spillets verden er gigantisk, ikke bare de store flade områder, du sprinter gennem, men også bjerge, dale, byer og skove, og især de fjender, du møder, er fascinerende og frygtindgydende i deres proportioner.

Det føles derfor episk i sin grundlæggende forstand at begive sig på eventyr, og det gør kampe og udforskning (som er bydende nødvendigt for at finde hemmelige skatte og opgraderinger til din figur) til en stor fornøjelse. Det skal også tilføjes, at Monolith Soft viser sig som sande mestre i at udnytte Wii U’s ellers stærkt kritiserede grafiske muligheder – den visuelle side af »Xenoblade Chronicles X« når måske ikke helt op på siden af tilsvarende titler til PS4 eller Xbox One, men det er til tider så helt utroligt flot lavet, at det er meget tæt på.

Efter mange, mange timers spil til fods, så mange, at de fleste normale spil for længst ville være gennemspillede, erhverver du dig endelig et kørekort til en såkaldt »mech«, en robottank, du kan hoppe ind i og udnytte som rustning og våbenarsenal. Med den kan du pludselig flyve lynhurtigt hen over sletterne, og dens missiler gør det nemt at slagte de mindre monstre, som tidligere tog tid at besejre.

Så venter til gengæld alle de større skabninger, som du før måtte sprinte forbi, samt et sandt hav af missioner og udfordringer, der tilsammen driver historien frem mod sin helt sikkert episke og kryptiske konklusion.

Jeg er ikke nået dertil endnu, og jeg ved heller ikke, om jeg nogensinde når det. Men »Xenoblade Chronicles X« har alligevel fået så godt tag i mig, at jeg med sikkerhed vil gøre forsøget og besøge dets enorme, episke verden mange gange endnu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.