5. maj 2010, 23:28

Hvert år må 12.000 unge under 25 år tilbage på skolebænken for at lære helt basale færdigheder i dansk og matematik, som de burde have lært i folkeskolen.

Omfanget svarer til cirka 500 skoleklasser, som ikke har evnerne til at begynde på en ungdomsuddannelse og dermed må indhente det tabte på et af landets centre for voksenuddannelse. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der samtidig sætter pris på den faglige oprydning: 180 mio. kr. årligt.

Adm. direktør i DA Jørn Neergaard Larsen betegner situationen som katastrofal.

»De kan ikke læse og forstå en simpel tekst, og de kan ikke finde mening med tal og diagrammer. Det er en falliterklæring, at det er nødvendigt at bruge efteruddannelsessystemet til at gentage folkeskoleundervisningen i så massivt et omfang, som det er tilfældet,« siger Jørn Neergaard Larsen.

DA-direktøren foreslår, at folkeskolen i højere grad skal kunne dumpe eleverne, så de i princippet kan blive i skolen til de er 18 år.

»Så mærker skolen og de unge, at det har en konsekvens,« siger han.

Stella Møller-Kristensen fra København er blandt de tusindvis af unge, der årligt forlader folkeskolen med massive faglige problemer. Hun er 19 år og læser dansk og matematik på en voksenuddannelse. I dansk har hun fået topkarakteren 12, men den er fortsat helt gal i matematik. I folkeskolen fik hun fejlagtigt at vide, at hun var talblind, og så gik hun i stå. I løbet af hendes ni år i folkeskolen lærte hun ikke de mest simple regnestykker som f.eks. fire divideret med to.»Det kan godt irritere mig meget i hverdagen. Når jeg skal lave mad, så kan jeg ikke måle en deciliter. Min lærer siger, at hvis jeg er heldig, så kan jeg bestå trin et i matematik, og det svarer til 7. klasse,« siger hun.

Deltag: Vær med til at undersøge folkeskolen

Skoleledernes formand, Anders Balle, vil ikke lade eleverne gå om. Det er at give dem endnu et gok i nødden. Faktum er bare, at der er elever, hvor den ikke siver ind, mener han.

»Det store problem er, at vi har en for stor gruppe af unge mennesker i skolen, som ikke er motiverede til at ville lære noget. De har ikke den fornødne opbakning hjemmefra, og hvis ikke de har det, kan vi som folkeskole ikke magte den opgave alene.«

Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, fastslår, at folkeskolen må tage sig sammen.

»Jeg mener, at det er skoleledernes ansvar, at skolen lader en pige som Stella sidde. Jeg kunne godt være tilhænger af at indføre resultatløn til skolelederne,« siger hun.