2. juni 2010, 22:23

Det går ikke længere, at hver tredje krone af folkeskolens samlede budget forsvinder til specialundervisning, melder undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Folkeskolen skal være mere rummelig, mener ministeren, der varsler, at specialundervisningen bliver et centralt element i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der begynder næste uge.

Tina Nedergaard hæfter sig ved, at der er sket et skred i kulturen.

»Nyser en elev, så har politikerne på Christiansborg stået i kø for at kræve specialtilbud,« siger hun og tilføjer, at hun såmænd også godt forstår det pres, der har været fra forældrene. De har hørt om specialtilbud, der har virket, og straks har de lagt pres på skolen og kommunen for, at også deres barn har kunnet få ekstra hjælp.

Tina Nedergaard erklærer sig parat til at lave lovændringer, hvis det er nødvendigt for at nå målet.

»Vi skal være meget mere klare i, at målet for folkeskolen skal være at inkludere. Ikke ekskludere. Det skal vi bakke kommunerne op i, og lærerne skal have det som mål at holde barnet i klassen.«

Flere ressourcer

I en ny rapport om specialundervisning, som offentliggøres i dag, foreslås det, at mange elever i specialskoler skal retur til folkeskolen.

Men alle de andre forældre vil jo tænke: »Åh nej, nu kommer Johnny tilbage til klassen.« Hvad vil du sige til dem?

»Hvis han nu bliver ledsaget af flere ressourcer, så er det jo også en anden situation. Der vil på den måde blive frigjort ressourcer til de andre i klassen. Alt andet lige, vil Johnny have penge med tilbage til klassen. Der er bundet mange lærerressourcer op på specialklasseundervisning og med den nytænkning, vi nu lægger op til, vil samtlige elever formentlig få mere tid med deres lærere,« siger Tina Nedergaard.

I skoleåret 2008/09 gik 5,6 pct af eleverne i specialskoler eller specialklasser, mens 8,7 pct. fik specialundervisning i almindelige skoleklasser i folkeskolen. Der udskilles for mange til specialtilbud, mener skoleledernes formand, Anders Balle, der forklarer:

»Hvis ikke lærerne synes, de kan magte opgaven, så prøver vi som skoleledere at prioritere. Mange kommuner har en fast ramme for, hvor meget man må bruge til specialundervisning, og skolelederne må foretage en benhård prioritering i forhold til, hvor mange timer og ressoucer man kan sætte af til støtte til et barn.«

Anders Balle mener, det er strengt nødvendigt, at børnene får den nødvendige støtte, hvis de nu skal tilbage til folkeskolen fra specialskolerne.

Væk med bureaukrati

Kommunerne er klar til at se på specialundervisningen, lyder det fra Jane Findahl (SF), der er formand for Børne- og kulturudvalget i KL.

»Det er rigtig mange penge og vi er enige med ministeren i, at vi skal hjælpe til, så flere elever kan blive i klasserne, men det skal vi have hjælp til. I dag er det et bureaukrati af den anden verden, når en elev skal have hjælp i nogle timer, og den hjælp må kun gå til den enkelte elev. Det skal være meget mere smidigt, ellers kan vi ikke styre det,« siger hun.