Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Læreren kommer, før klokken ringer

Læreren står klar til at modtage eleverne i klasseværelset. Sådan er situationen på stadig flere skoler. På knap fire ud af ti skoler har man en aftale eller anden form for forståelse om, at læreren står klar, når klokken ringer til time.

Flere skoler stiller nu krav om, at lærerne skal stå i klasselokalet og modtage eleverne, når det ringer ind til time om morgenen og efter frikvarter. Det giver ro og styrker læreren som leder, viser både forskning og erfaringer fra skolerne.

»Det er et signal til både børn, medarbejdere og forældre om, at det er vigtigt, at man er der til tiden,« siger skoleleder Ole Stavngaard fra Skovlyskolen.

På skolen i Holte blev det for halvandet år siden indført i den lokale skoleaftale, at lærerne skal stå klar i klasserne fem minutter før om morgenen, ligesom der også er et »teater-ring«, fem minutter før den »rigtige« klokke ringer om morgenen.

Næsten fire ud af ti skoler har eller er ved at indføre en politik eller aftale om lærerens tilstedeværelse i klassen, når klokken ringer til time. Det viser et rundspørge til skolelederne, som Berlingske Research har foretaget.

På nogle skoler skal lærerne stå klar i klasserne om morgenen, så de kan modtage de yngste elever, mens andre skoler går videre og forventer, at lærere på alle klassetrin både om morgenen og efter frikvarter står klar i klassen ved lektionens start.

»Det gav lidt modstand blandt nogle lærere i starten, og vi har indimellem måttet stramme lidt op. Nogle lærere troede, at det kun gjaldt for de små elever, men det gælder på alle årgange. Selv om vores elever er rimeligt tilpassede, kan de store elever jo godt være slemme til at komme dryssende, hvis de får mulighed for det,« forklarer Ole Stavngaard.

Spildtid er et problem

Tidligere undersøgelser har vist, at der går en del spildtid med at komme i gang med undervisningen på landets skoler. I 2009 viste en undersøgelse fra DPU således, at læreren typisk først er i klassen knap seks minutter efter, klokken har ringet. Undersøgelsen var baseret på 185 observationer i klasser, hvor nogle elever havde behov for særlig støtte.

Forventningen om, at læreren står i klassen, når klokken ringer, hænger ofte sammen med skolernes arbejde med klasseledelse, hvor lærerens rolle som leder af undervisningen er i fokus. Både dansk og international forskning har vist, at det er en fordel, at læreren er i klassen til tiden, lyder det fra lektor Helle Plauborg fra professionshøjskolen UCC.

»Som lærer er det en god idé at være i klassen til tiden. Alt andet sender et signal om, at undervisningen ikke er så vigtig. Hvis læreren er til stede, når eleverne kommer, sender det et signal om, at man også forventer, at eleverne kommer til tiden. Det er samtidig en understregning af, at klassen er sammen om det faglige,« siger Helle Plauborg.

Hun underviser skoler i klasseledelse og er medforfatter til en ny bog om klasseledelse, hvor forskerne følger seks dygtige klasseledere fra folkeskole og gymnasium.

»Lærerne står i klassen, når klokken ringer, fordi de ved, at så bliver undervisningen bedre. Timen kan starte roligt op, fordi de har tid til lige at tale med et par elever og tid til at lægge materialer frem,« siger Helle Plauborg.

Hun understreger dog, at skoledagen skal indrettes, så frikvartererne både gør det muligt for lærerne at slappe af efter undervisningstimen og at stå klar i klasselokalet.

Lærerforeningen positiv

Danmarks Lærerforening er positiv over for de nye tiltag på skolerne.

»Vi skal udnytte den undervisningstid, vi har til rådighed, bedst muligt. Samtidig signalerer vi til eleverne, at det, der foregår i klassen, er vigtigt,« siger lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen.

Han mener dog ikke, at det er nødvendigt at indgå lokale aftaler om mødetiderne i klassen på de skoler, hvor det i forvejen er en del af lærerkulturen, at man er til stede i klassen, når klokken ringer. I så fald kan lærerne opfatte det som mistænkeliggørelse.

»Hvis skoleledelsen derimod mener, at der skal strammes op, skal man tage det op i Pædagogisk Råd og skabe en fælles forståelse for, at det er en god idé,« siger han.

Det er kendetegnende for de skoleledere, Berlingske Tidende har talt med, at de ikke ønsker at føre kontrol med lærerne.