12. maj 2010, 10:59 – opdateret 12. maj 2010, 11:11

Spørgsmål: Folkeskolen er for dyr. Lærerne får urimeligt høje lønninger for de timer, de reelt arbejder. En lærer med en del års undervisning har ikke brug for mange forberedelsestimer. Det sidder på rygraden. Her burde flyttes timer til direkte undervisning. De sidste år, inden lærere går på pension, får de reduceret undervisningspligt til uændret løn. Man kan ikke forvente, at vi kan konkurrere med andre lande, når vi både får for høj løn og arbejder så få timer.

Jørgen Reuss, 72 år, pensionist, civiløkonom, Hundige
 

Svar: God undervisning kræver ordentlig forberedelse. Når det så er sagt, kan der godt være behov for at give skolens ledelse bedre muligheder for at differentiere, hvor meget forberedelsestid der er behov for til de forskellige undervisningsforløb, så der gives mest tid til nye og krævende forløb og mindre til mere rutineprægede forløb.

Jørgen Søndergaard
 

Spørgsmål: Jeg har desværre hørt udtalelser i retning af, at hvis man ikke kan gennemføre et krævende universitetsstudium, så kan man altid blive lærer. Det må ikke blive sådan, at folkeskolen bliver et sted for andenrangsuddannelse. En universitetsuddannelse kan give både fagligt og prestigemæssigt løft og tillige indeholde den nødvendige pædagogik.
Erik J. M. Pedersen, 79 år, pensionist og næstformand i Europabevægelsen, Hvidovre

Svar: Det helt afgørende er at få hævet adgangskravet, så man kun kan komme ind, hvis man har gode karakterer i de fag, man vil være lærer i. Og så få hævet sværhedsgraden af pensum på læreruddannelsen.
Jørgen Søndergaard
 

Spørgsmål: Jeg kan ikke forstå, at skolelærernes sygefravær langt overstiger, hvad der er normalt i andre fagområder. Der bør sættes ind på at finde årsagerne til det høje fravær. I forhold til min egen datters lærere - 20 procent af timerne aflyses eller gennemføres med vikar/uden vikar i min datters klasse - ville almindelig moral og ansvarsfølelse over for sit arbejde hjælpe en hel del. Folkeskolen kunne lære meget af, hvordan tingene fungerer i det private erhvervsliv.
Søren Draborg, 48 år, ingeniør, Frederikssund

Svar: Der er meget store forskelle mellem skolerne, og det er i høj grad en ledelsesopgave at tage fat på et højt sygefravær. Engagerede lærere, der bakkes op af deres ledelse, har typisk et lavt sygefravær.
Jørgen Søndergaard
 

Spørgsmål: Skoleledere er sædvanligvis tidligere skolelærere, som således »forfremmes« til et job, de nok ikke evner. Forudsætningerne mangler ofte, og et af de store problemer i dette er, at de så kun kan se tingene »indefra« – altså ikke nytænkende ledelse. Det er selvfølgelig ikke let/næsten umuligt at korrekse tidligere kollegaer omkring eksempelvis mødedisciplin, påklædning med mere – og måske netop på de punkter ville resultaterne og hermed en forbedret skole vise sig meget hurtigt.«
Kaj Grye Pedersen, 69 år, direktør/ejendomsudvikler/developer, Ishøj

Svar: De fleste steder er man meget bevidst om, at man ikke skal være skoleleder det samme sted, som man har været lærer så får man ikke et kollegaskab med lærerne. Men det er nu ikke det, der er problemet. Det er snarere, at de har de samme forudsætninger som lærerne og ikke de ekstra forudsætninger, der skal til for at være leder. De er ofte gode lærere og har som personer gode lederkompetencer, men de skal også have værktøjerne.
Jørgen Søndergaard
 

Spørgsmål: Den er helt gal, også i Rødovre, hvor vores datter går. Her aflyses hele tiden timer og sættes vikarer på. En af vikarne spillede Gameboy med benene oppe på bordet, mens ungerne løb rundt. Min mand så det ved selvsyn, da han afleverede noget i klassen. Der har også været vikarer, som efter min datters udsagn brugte ord og vendinger, som jeg ikke engang vil skrive her. Vi har besluttet at føre vores egen statistik over aflysninger - og så tage sagen op. Men: Vi har selvfølgelig sikret os en plads på en privatskole fra 7. klasse, hvis forholdene ikke ændrer sig.
Lotte Bentzen, 47 år, redaktør i TDC, Rødovre

Svar: Det er da klart, at det ikke er acceptabelt på de skoler, der har rigtig mange vikartimer. Man kan ikke undgå vikartimer, og man kan ikke have kvalificerede vikarer alle steder. Engang imellem vil det mest være underholdning. Sådan var det også, da vi selv gik i skole. De læste højt og lavede sanglege. Man skal ikke være fundamentalist. Det kræver disciplin at have eleverne til at sidde og arbejde i skolen selv, og det er der ikke så meget af.
Jørgen Søndergaard
 

Spørgsmål: Jeg tror, at sandheden er, at der i dag er meget store forskelle på niveauet i skolerne fra kommune til kommune. Der er således længere fra de nedslidte skoler i Brønshøj med dårlige materialer og lave timetal til de flotte skoler i Gentofte, end der er fra folkeskolen til de ofte forbløffende lidt attraktive privatskoler med tendens til gamle indlæringsformer og ditto lokaler. Det er utroligt, at de mange års fokus på læseplaner, test m.v. ikke har medført en større ensartethed.
Bent Dalager, 44 år, partner i et konsulentfirma, Charlottenlund

Svar: Nogle steder er den opgave, der består i at drive en folkeskole så kompleks, at jeg tror, at de færreste kan forestille sig det. Der er elevgrupperinger, hvor det er en kæmpeopgave at drive en skole, så alle får noget ud af det. Det er der mange, som undervurderer. På nogle af de skoler, der har mange timer og kan se velfungerende ud, er der nogle årgange, der ikke klarer sig godt. Derfor skal skolens ledelse blande sig mere. Alle lærere er ikke lige dygtige til det hele, og det skal der arbejdes med, så den ene årgang ikke bliver tabere, mens den anden bliver vindere.  

Jørgen Søndergaard