6. maj 2010, 07:51

To gange to? Eller fire divideret med to?

I begge tilfælde må Stella Møller-Kristensen beklage. Hun aner det ikke. Og dét selv om hun har fået 12 i dansk og topkarakter i en række andre fag. Hovedet er lyst, men i løbet af ni år, lykkedes det ikke folkeskolen at forklare hende selv simple regnestykker.

Og hun er langt fra den eneste, som ikke kan de helt elementære ting. Hvert år vælger 12.000 unge at tage dele af folkeskolen om for overhovedet at have en chance for at komme videre med en uddannelse. Årligt bliver der brugt 180 millioner kroner på at undervise unge under 25 år i basale færdigheder som dansk og matematik.

Læs også: Tusindvis
af unge må tage folkeskolen om

Sådan har det været gennem flere år, men nu begynder flere at stille folkeskolen til regnskab. Kan det virkelig passe, at hele 17 procent af en årgang forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter?

Fik lettere opgaver

Stella er en af dem, og hun vil gerne fortælle omverdenen om sine problemer med at gange og dividere.

Er ni gange ni et problem?

»Ja, det kan jeg ikke.«

Hvad så med fire gange fire?

»Det kan jeg heller ikke. Jeg bytter rundt på tallene. Det giver ikke nogen mening for mig.«

Læs også: Resultatløn til skolelederne

Hvad med to gange to?

»Jeg ved ikke, hvad to gange to er. Det er bedre, hvis du siger plus. Så kan jeg godt. Jeg kan ikke, når du siger gange. Jeg ved ikke, om det giver det dobbelte. Eller hvad det bliver. Jeg ved det ikke.«

Hvad så med at dividere? fire / to? Kan du det?

»Næh.«

Database: Her er alle
landets folkeskoler

Men hvad gjorde din lærer i folkeskolen for at hjælpe dig?

»Der fik jeg nogle nemmere opgaver, og så var vi nogle, der fik en ekstra lærer sådan, at klassen blev delt i to med hver vores lærer.«

Det hjalp så ikke dig?

»Nej, ikke rigtig.«

Deltag: Vær med til at undersøge
folkeskolen

Så dit problem er gange og dividere. Plus og minus, kan du sagtens det?

»Ja, bare det ikke bliver for høje tal. Så skal jeg skrive det ned for at regne det ud.«

Okay, hvad med 100 minus 51?

»Jo, det kan jeg godt, men jeg skal stadig tænke over det. Når der kommer nuller på, så bliver det svært for mig.«

Tip os: Hjælp os med at grave

Hvad så med 110 minus 11?

»Så ved jeg ikke om det bliver 99 eller 101. Jeg kan ikke finde ud af, om det bliver over et hundrede eller under.«

Men, hvis du fik ni i dansk, så er du jo en kvik pige.

»Ja, og nu på voksenundervisning får jeg tolv i dansk.

Topkarakter i dansk?

»Ja, men min lærer siger, at hvis jeg er heldig, så kan jeg bestå trin et i matematik, og det svarer til 7. Klasse.«

Tema: Folkeskolen på 2. klasse

Hvordan har du det med, at du er så dårlig til matematik?

»Det kan godt irritere mig meget i hverdagen. Når jeg skal lave mad, så kan jeg ikke måle en deciliter. Men ellers så skal jeg ikke bruge matematik til min uddannelse. Jeg vil gerne arbejde med unge kriminelle. Så jeg vil gerne på seminariet.«

Du skal vel alligvel i din dagligdag bruge matematik, når du skal regne sammen, hvad forskellige varer koster?

Så bruger jeg telefonen.

Eller privatøkonomi?

Så spørger jeg folk. Jeg kan ikke selv.

Hvad sagde læreren dengang i folkeskolen?

»De sagde, at jeg var talblind. Men det har jeg fået tjekket på den skole, jeg går på nu: De siger, at det er jeg ikke. Jeg tænker måske bare bedre med venstre del af hjernen,« fortæller Stella.

Diagnosen talblind var for Stella beskeden fra skolen om, at matematik og Stella var en ligning, der aldrig ville gå op. Det er den vildfarelse, hun nu prøver at komme ud af.