2. september 2010, 06:18

MODSTAND FRA LÆRERNE:

»Jeg er ny leder på skolen, og der er grænser for, hvor mange kampe man kan have gang i.«
»Jeg ønsker det, men må erkende at det skal indføres i en proces, der sikrer, at lærerne ser det nødvendige og betimelige i at være i klassen ved lektionens start.«
»Lærerkultur.«
»Jeg skal i løbet af efteråret skifte 40 procent af lærerne, da de går på pension. I forbindelse med nyansættelserne vil det være naturligt at lave en politik på området, da særligt de ældre lærere opfatter frikvartererne som deres pauser.«

LÆRERNE KAN SELV:

»Det er ikke nødvendigt med formelle aftaler. Det er en selvfølge.«
»Lærerne møder uden aftale til tiden i klasserne.«
»Lærerne har internt aftalt at være i klasserne lidt før tid. Det er ikke noget, vi som skoleledelse har forlangt.«

DET KAN SKABE STRESS...

»Der er ingen grund til at stresse lærerne mere, end de i forvejen er.«

... OG MISTILLID:

»Jeg har fuld tillid til, at mine lærere passer deres arbejde, og jeg bemærker intet andet!«
»Det må ikke kunne misforstås som kritik.«
»En »sekund-regulering« af dette forhold vil være en helt unødvendig og hos os grundløs mistillid til lærerne.«Tekst: Bodil Jessen

Skal læreren stå klar i klasseværelset, når klokken ringer til time? Eller er klokken et signal til lærerne om, at de skal begynde at gå til time? Landets skoleledere er ikke enige. Mange hælder stadig til den traditionelle opfattelse, at først ved klokkens ringen skal lærerne - ligesom børnene - afslutte deres pause og begynde at gå til undervisning.

Cirka 60 procent af skolerne har således ikke aftaler om, at lærerne skal stå i klasselokalet, når klokken ringer ind til time. Her er nogle af skoleledernes begrundelser for denne model.