15. maj 2010, 22:30

Blomsten af Danmarks ungdom har så svært ved at læse, at flertallet af gymnasier må screene elever og ansætte læsevejledere, som med ekstra kurser forsøger at få eleverne op i niveau.

Opgaverne går bl.a. ud på, hvordan man staver til eksempelvis telefon. Her kommer fire forslag, og så skal eleverne vælge det rigtige blandt disse: 'tellefon', 'tællefon', 'telefon' eller 'teldefon'.

»Nogle har så lav en læsehastighed, at de ikke kan læse underteksterne på en film. Hvordan de så har set film gennem årene, det ved vi ikke, men de har nok ikke forstået så meget,« fortæller rektor på Frederiksborg Gymnasium, Peter Kuhlman.

En stribe andre rektorer og læsevejledere fra hele landet tegner samme billede, men ganske overraskende så forklarer fagfolkene, at de i løbet af sølle otte lektioner kan få læsehastigheden i vejret. Dermed sætter de igen folkeskolens præstationer til debat.

Formanden for Foreningen af læsevejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser, Margrethe Mørch Olsen, vurderer, at der sidder fem-seks elever i hver gymnasieklasse med læsevanskeligheder. Derudover har klassen typisk en eller to ordblinde.

»Mange af vore ordblinde elever kan fortælle, at de aldrig har fået at vide, at de var ordblinde. Disse elever har i stedet skullet slås med, at de blev betegnet som sjuskede, dovne og ikke lavede deres skriftlige arbejde. Det er altså viljestærke elever, der alligevel insisterer på at komme på HF eller i gymnasiet,« siger hun.

Formanden for skolelederne i folkeskolen, Anders Balle, erkender problemerne. De små klasser er en succeshistorie. De læser i dag et helt klassetrin bedre end tidligere, men når de kommer i 5. og 6. klasse, går de i stå, påpeger Anders Balle.

»Vi vil gerne have den samme forskning i læsemetoder til lidt ældre børn i 4.-5. klasse, så vi kan udvikle deres læsehastigheder. Vi har fokus på gruppen, fordi vi skal fastholde den gode udvikling,« siger han.