4. juni 2010, 00:21

Lærerne skal vide, hvad der virker!

Det kunne lyde banalt, men er budskabet fra fire af landets læreruddannelser og forskningsinstitutioner, der i en kronik her i avisen kommer med sit forslag til, hvordan folkeskolen bliver bedre. Oplægget kommer netop, som regeringens rejsehold i dag præsenterer sine anbefalinger for regeringen.

»Den gode nyhed er, at problemerne kan løses. Den mindre gode er, at der ikke er nogle smarte og hurtige genveje til løsninger. Det tager tid, men det virker,« siger rektor Stefan Bille Hermann fra professionshøjskolen Metropol i København.

Udspillet er skrevet sammen med professionsskolerne UCC, VIA og Danmarks Pædagogiske Universitet, og det tager i stor stil fat om den kritik, der har været rejst af folkeskolen de seneste uger. Blandt andet har formanden for regeringens rejsehold, Jørgen Søndergaard, kritiseret, at lærerne ikke ved, om deres undervisning virker.

Bedre ledelse

Derfor foreslår kvartetten, at man over seks år uddanner 60 ph.d’ere, og på sigt er det meningen, at ph.d’erne skal indgå i læreruddannelsen med deres forskningskompetence.

Oplægget forsøger at gøre lærerne og lederne mere bevidste om metoderne på disse indsatsområder: få styr på klasseledelsen, få styr på fagligheden og få styr på de sociale kompetencer.

Det skal ske i samspillet med en bedre ledelse på skolen, så nye ideer ikke strander.

Skoleledelsen i Danmark bliver direkte kaldt »forsømt«.

»Konsortiet«, som de kalder sig selv, vil afprøve alle deres forslag på 20 skoler. Over tre år skal man følge resultaterne, evaluere og justere. På den måde vil »konsortiet« bevæge sig væk fra beskyldningerne om, at den enkelte lærer og skole agerer ud fra, hvad de selv synes. Det er særligt Jørgen Søndergaard, der har kritiseret den metode.

»Via dette samarbejde skal skolerne virke som laboratorier, der kan være dynamoer i den lokale skoleudvikling,« siger Stefan Bille Hermann.

For at styrke skolens viden skal 500 lærere, pædagoger og ledere årligt have en diplom- eller masteruddannelse inden for »konsortiets« indsatsområder. Det betyder, at i 2016 vil hver skole have to medarbejdere med diplom- eller masteruddannelse. Det vil koste 30 millioner kroner.

Stolthed

Derudover skal 4.000 lærere hvert år have et efteruddannelsestilbud på 125 timer. Det vil også koste 30 millioner kroner og skal dermed rette op på, at Danmark i OECD-sammenhæng befinder sig helt nede i bunden: nummer 22 ud af 24 lande.

»På kort sigt vil en systematisk og målrettet efteruddannelse af lærere og skoleledere samt andre former for kvalitetsløft have en øjeblikkelig virkning,« siger Stefan Bille Hermann og tilføjer, at det er læreren, man skal have i centrum:

»Forskning peger på, at læreren er den faktor i skolen, der betyder mest for elevers læring.«

Lars Qvortrup, dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener, at dette kan være med til at løfte anseelsen:

»Dette skal ende med, at man sidder til middagsselskaber og er stolt over at være lærer.«