26. december 2010, 12:01

Folkeskolen har gennem årtier været til debat, men det er aldrig tidligere sket, at statsministeren direkte blev opfordret til enten at gå af eller starte forfra. Sådan lød kravet fra den kendte blogger Kathrine Lilleør på berlingske.dk og 178 fulgte trop. Statsministeren sidder endnu, men debatten om folkeskolen har flyttet sig i kølvandet på Berlingske Tidendes serie om den danske folkeskole, »På 2. klasse«. Serien har bl.a. gjort op med myten om, at vi har verdens dyreste og bedste folkeskole. Der er skabt en »brændende platform«, som kommunikationseksperter og politikere kalder det, når de gerne vil have skabt en forståelse for, at der må gøres noget. Den seneste såkaldte PISA-test kom som et chok med budskabet om, at danske elever sågar er blevet dårligere til at regne. Sagen er, at i både mellemskolen og udskolingen halter det så slemt, at eleverne taber pusten. To dage efter offentlæiggørelsen af PISA-testen satte Berlingske med en webdokumentar ansigter på. På handelsskolen Tietgenskolen viste deres egne testresultater, at ud af de 100 elever på erhvervslinjen – det er dem, der skal stå i butik – regner 80 procent som elever i tredje eller fjerde klasse. I webdokumentaren »Alt for mange nuller« fortalte handelseleverne, at de ikke vidste, hvad ni gange fem er. Eller hvad én tredjedel er i procent. Eller 70 procent af 1000 og når læreren siger, de skal skrive 5000, så bliver det til 500. Det fik Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal til at gå ind i skoledebatten med kravet om et nationalt kompromis, men det afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som i stedet henviste til regeringens forslag til reform af folkeskolen.

Webdokumentaren er en ny journalistisk genre. Pludselig blev nettet brugt på en mere ambitiøs måde end tidligere. Men der var allerede ild i platformen og årsagen var »På 2. klasse«, som med en stribe afsløringer var med til at få regeringen til at varsle »den største reform siden velfærdsforliget«. Det særlige ved serien er, at det var eleverne og ikke lærere og skoleledere, der fortalte om livet i skolen. Svarene fik avislæsere og politikere til at måbe. Ask fra 7. klasse på Brønshøj Skole svarede, at han havde ni timer færre om ugen end vennerne, der var skiftet til privatskolen Zahles. Gymnasieelever får opgaver, hvor de skal sætte ring om den rigtige stavemåde af tellefon, tællefon, telefon eller teldefon. Emilie fra Sæby fortalte, at de selv gik på lærerværelset for at spørge efter opgaver. I Københavns kommune var skolerne oppe på 4,6 vikar- eller aflystetimer om ugen per klasse. Andre skoler indførte lukkedage, som blev kaldt for arbejd-hjemmedage. Svært, når man kun må sende læreren en sms, forklarede Amalie fra 9. klasse i Stubbekøbing Det betød, at for første gang nogensinde var det eleverne, der indkaldte lærere, skoleledere og politikere til topmøde.