Rids i flæskesværen

Thomas Mørk og Niels Olsen er tilbage, hvor Cirkus Montebello slap.

Niels Olsen og Thomas Mørk kan for længst fejre professionelt sølvbryllup i Cirkus Montebello.
Niels Olsen og Thomas Mørk kan for længst fejre professionelt sølvbryllup i Cirkus Montebello.

Thomas Mørk og Niels Olsen er tilbage med deres fællesshow Cirkus Montebello – professionelt gadefis sat på scenen med revymæssig tæft og erfaring, der rækker herfra og til juleaften. Et klassisk komikerpar – en stor, ivrigt geskæftig og dominerende – en lille og væver, modvillig og fræk. Niels Olsen med evnen for den manierede entusiasme bygger op, Thomas Mørk med den mindst lige så store faible for tomhjernet nedadvendthed river ned. Begge med evigt grimasserende gummifjæs og uforfængelige klovnekroppe i fri rotation.

Det er tre år siden, kombinationen sidst lavede show, og i denne ombæring er det så den jul, vi elsker at hade, der er spændt for gøglervognen. Noget synderligt satirisk tandsæt i flæskestegen bliver det ikke til. Vi ridser bare godmodigt i sværen. Det har de to det tilsyneladende bedst med, for det hele er absolut forglemmelig sjov og ballade, uforpligtende, men ganske veloplagt og velafprøvet træden vande.

Et pudsigt krybbespil om den naive Josefs vej til at æde sin nyvundne hanrejstatus giver anledning til en vis mand, der kommer forbi med »glögg, røget ål og flæskesvær«, og munder ud i en hurtigtgriflet Nik & Jay-parodi: »Det sa’ Boing Boing da helligånden kom forbi«. Og så fremdeles. Godmodig kævlen og indbyrdes statusspil, fællessang og det veludførte slagsmål i slow motion, som Montebello-drengene – nu modne mænd – lavede allerede for 20 år siden. Jo, man kan trygt fejre jul med Cirkus Montebello. det gør Niels Olsen og Thomas Mørk i hvert fald. De gør, hvad de kan – og kan, hvad de gør.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.