11. november 2009, 09:00 – opdateret 11. november 2009, 22:30

Kan man lave en komedie om pornoindustrien, uden at alle de moraliserende pegefingre ryger i vejret med det samme? Ja, det kan man.

Kitte Wagner og Jonatan Spangs manuskript til »Pornotopia« var, i bearbejdet udgave, forlæg for Mungo Parks effektive forestilling af samme navn for et par sæsoner siden. Dengang gjorde grundtonen i forestillingen, at man sad tilbage med fornemmelsen af, at det absolut ikke var muligt at være en lykkelig pornostjerne.

Men skønt manuskriptet - sådan groft sagt - er det samme på Nørrebro Teater, så er grundfacit et helt andet, ikke mindst fordi instruktør Kim Bjarke har betonet sødmen og komedien i historien om de unge pornostjerner Robert og Jeanette, der har en drøm om at skabe »bæredygtig« pornografi uden fordømmelse fra omverdenen. En drøm, som får et knæk - ikke mindst da en sexfrustreret journalist samtidig skaber en dokumentarfilm om deres projekt, uden helt at kunne styre sine egne følelser undervejs. På en og samme tid vil denne stærkt underholdende pornosoap både be- og afkræfte myterne om sexindustrien - vise dens »rigtige mennesker«, der ikke alle er tabere, men også fremhæve dens bagsider. 

Tilbage til hykleriet 

Det lyder alt sammen meget alvorligt, men det er det absolut ikke i en forestilling, der er både pivfræk, så det dugger, uhøjtidelig og sprællevende. Den gaber over det hele, for nu at blive i branchen. Og den lykkes endda at klæde os på, samtidig med at vi bliver klædt af i de publikumshenvendelser, som udstiller vores alle sammens tabuer med glimt i øjet. Spillet er helt i top. Som den glade, idealistiske pornodreng er Anders Juul alt, han skal være: Sød, følsom og med drenget uro i hele kroppen. Og Julie Zangenbergs naturtalent lader sig ikke holde nede som den unge, glade og sunde overlever Jeanette. Hendes ungpigekrop bringer i den grad autenticiteten med sig ind på scenen.

Ditte Hansen er i overlegen kontrol af sine virkemidler, skideskæg og en lille smule rørende som den kvindelige journalist med de splittede følelser. Hendes gradvise optøning er menneskekomik på højeste plan, inden hun slår lige så virkningsfuldt bak: Tilbage til hykleriet. Godt bakket op af Mette Kolding som kontant kameramoster og Finn Nielsen som en række skønne, blakkede vignetter fra pornoindustriens overdrev. Menneskekomedien, komikken og den frisindede diskussion går hånd i hånd: Det perfekte cum shot fra Nørrebro Teater.