Musical

Magisk havfruemusical fremstår bedre end den er

Smittende overskud og drønflot teatermagi: Frederica Teater gør Disney-musicalen »Den lille havfrue« til en bedre musical, end den er.

Disney-heltinde: Kristine Yde fører an i Fredericia Teaters veloplagte og visuelt frapperende musical "Den lille havfrue". Foto: Søren Malmose.
Disney-heltinde: Kristine Yde fører an i Fredericia Teaters veloplagte og visuelt frapperende musical "Den lille havfrue". Foto: Søren Malmose.

Det er lige før, man tror, Operaen på Holmen er blevet vendt om, så vi stirrer over på den anden side af havneindløbet. Men der sidder hun altså på sin sten, badet i solnedgangen, den lille havfrue. Eller Ariel, som hun hedder så renvasket i Disneys tegnefilmsudgave af H.C. Andersens noget dunklere originale eventyr, og selvfølgelig også i den musical, der er bygget over den.

»Den lille havfrue« blev en begrænset succes på Broadway, der siden finanskrisens start fortrinsvist kun har turdet binde an med den solide familieunderholdning. Efterfølgende er den blevet spillet andre steder i USA og i Europa i en lidt ommøbleret udgave.

Det er den, Fredericia Teater også benytter sig af i sit andet store rykind på Operaen efter succesen med »Aladdin« sidste sommer. Den nye version har ikke ændret på, at musicalen stadig ikke er verdens bedste. Den har en lille håndfuld numre, kendt fra filmen, som er iørefaldende signaturmelodier med den calypso-inspirerede ensembleeksplosion »Havet er skønt« (»Under the Sea«) som musikalsk udråbstegn og højdepunkt.

Det meste af det nykomponerede lever ikke rigtig op til slagnumrene og savner den altbesejrende kvalitetsfornemmelse, der gør en klassiker. Og mangler musicalens manus ikke helt overordnet noget af det vid, det godt kunne have haft mere af? En rappere dialog fordelt på de ellers så kulørte karakterer, der befolker den. Noget der måske også i lidt højere grad kunne brede dens appel ud til i højere grad også at omfatte andre end små piger med prinsessedrømme.

I den danske oversættelse forsøger man sig pletvist med lidt humor og interne referencer, der kan appellere lidt til den voksne del af publikummet, men helt så overgiven som et par af de andre Disney-tegnefilmsmusicals – fra »The Lion King« over »Beauty and the Beast« til den mere farcepræget fræsende »Aladdin« – når »Den lille havfrue« aldrig at blive.

Smittende overskud fra scenen

Så langt, så skidt. Men så er det altså lige, at den imponerende forestilling på Operaens store scene har så meget andet at byde på.

Det er ikke forkert at sige, at Fredericia Teater trodser de fleste af forbeholdene i sin uforfærdede, flotte version. Den gør ganske enkelt musicalen bedre, end den er. Instruktøren Lynne Kurdziel Formato får fortalt den kønne, lige-ud-ad-landevejen-historie tydeligt og uden at forfalde til hverken det tuttenuttede eller det sentimentale. Figurerne er klart ridset op, og over hele linjen spilles der med smittende overskud uden de mellemregninger, der heller ikke er plads til.

Og endelig sætter teaterapparatet ind med en magisk, undersøisk eventyrstemning, der er lige ved at være halvdelen af det hele. Teatret har haft frie tøjler, og den animerede kulisse på det store bagtæppe af en LED-skærm og på sætstykkerne i siderne er sindssygt flotte – holdt i den bløde, kulørte Disney-stil, de fleste vil forvente sig af musicalens look. Røgslør og laserlys i metervis bidrager med flotte effekter. Læg dertil legesyge kostumer, som byder på skægge referencer til det varierede og fantasifulde liv på havets bund.

Ariel med ben i næsen

Den svømmende fornemmelse, som andre har forsøgt løst med rulleskøjter eller hejseværk, antydes blot her med skuespillerkroppe og havklædte hjælpere, der indgår i helhedsbilledet, Glimrende. Men opsætningens største force er, at den er befolket med et sejrssikkert ensemble, der får halet kraftanstrengelsen i land – om man så må sige. Humøret fejler nemlig ikke noget.

Kristine Yde er både sød og sprælsk som den trodsige teenager Ariel, der har ben i næsen og siden også længere nede. Hun har den rette Disney-klang til den smægtende, længselsfulde ballade »Leve som dem«. Og Christian Lund er hendes kernesunde, kornblonde og meget velsyngende prins, mens Peter Jorde morsomt frikadeller den som havkongen med de faderlige bekymringer og samtidig lige flasher en imponerende, viril fysik.

Max Emil-Nissen, Tim Schou og Søren Schibye tager sig sødt og morsomt af havfruens hjælpere fra dyreriget, og Anders Bircow låner godmodig jovialitet til prinsens værge.

En personlig succes scorer Sara Gadborg som Hendes Frygtelighed havheksen Ursula, herligt kostumeret med lilla blækspruttearme i krinolinen – formidabelt ved stemme og med en cool attitude, der sidder lige i skabet.

Jo, alt ender alligevel lykkeligt – præcis som det skal i ethvert eventyr. Det gælder på scenen, og det gælder Frederica Teaters imponerende forsøg på at gentage sin egen succes. Den burde være hjemme. Man kan også bare klappe gællerne i og springe i med begge ben: Havet er skønt.

Hvad: »Den lille havfrue«.

Hvem: Musik: Alan Menken. Sangtekster: Howard Ashman og Glenn Slater. Manuskript: Doug Wrright. Oversættelse: Jesper Kjær, Mads Æbelø og Thomas Bay. Iscenesættelse: Lynne Kurdziel Formato. Kapelmester: Rene Bjerregaard Nielsen.

Hvor: Fredericia Teater, Operaen, Holmen. Til 17. august. Fredericia Teater 28. august-1. oktober.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.