Vertikal dans

Legende luftdans

Esther Wrobel udvider dansens rum, når hun fantasifuldt går i clinch med tyngdekraften og danser på væggene i duoen »The Room«.

Esther Wrobel i luften og Milou (Emilie Loger) på væggen.
Esther Wrobel i luften og Milou (Emilie Loger) på væggen.

Man er nærmest helt rundtosset, når forestillingen »The Room« er færdig. For man føler både i hoved og krop, at man har fløjet, hoppet og snurret rundt mellem vægge, gulv og loft sammen med koreografen og danseren Esther Wrobel og hendes franske makker, nycirkusartisten Milou, i scenografiens virtuelle stuerum.

Siden 2007 har dansk/israelske Esther Wrobel, der er uddannet i Israel, markeret sig stærkt som moderne danser herhjemme. De sidste par år har hun excelleret i luftdans, også kaldet vertikal dans, hvor hun ligesom nu i »The Room« på Republique ved hjælp af klatreudstyr og snoretræk danser rundt på vægge og udfordrer tyngdekraften.

I koreografiens præcise samspil med Samuel Moores videoanimationer er det skiftevis danserne, videobillederne eller begge dele, der bevæger sig og skaber synsbedrag for os tilskuere. Både kroppe og rum opleves i uvante vinkler som i et surrealistisk computerspil, og når vi f.eks. ser danserne i fugleperspektiv med et virtuelt trægulv under fødderne, er det som om, vi selv sidder oppe i loftet og kigger ned.

»The Room« på Republique er en videreudvikling af Esther Wrobels korte og meget vellykkede videoanimerede soloværk med samme titel fra 2011, der blev præmieret af Statens Kunstfond. Lige så vellykket som soloen er den nye 50 minutter lange duo desværre ikke. For selv om vertikal dans med videoanimationer fortsat fascinerer, og der nu er to kraftfulde kvinder, der folder sig ud, som var de spiderwomen i saltomortaler og spring, så savner duoen overordnet en strammere dramaturgi.

Som kontrast til den vertikale dans er det oplagt, at der indimellem er dans på scenegulvet, hvor lyset skaber rum om danserne. Men de dyriske, robotagtige og kaleidoskopisk spejlende bevægelser, der viser trangen til at frigøre sig fra tyngdeloven, er for uinteressante. Flere skift mellem scenebillederne er for lange, og Camilla Barrattt-Dues musik, der giver fint drive til luftdansen, formår ikke at udfylde dansepauserne.

Nye dimensioner

Vertikal dans er ikke noget nyt fænomen. Den postmoderne dansepioner Trisha Brown sendte i starten af 1970erne sine dansere rundt på væggene i Whitney Museum i New York og op og ned ad byens høje husmure. Esther Wrobel har i kombination med videoanimationer givet vertikal dans nye dimensioner på scenen, og selv om Wrobels duo »The Room« ikke er et helstøbt værk, viser den med al tydelighed, at der er masser af potentiale i denne hybridgenre mellem dans og nycirkus.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.