Opera

Lede magthavere og liderlige nonner i Operaen

Lede magthavere og liderlige nonner boltrer sig i Pendereckis nådesløst pågående opera »Djævlene fra Loudun« på Operaen. Det er godt gået, men også næsten for meget af det onde.

Louis Otey som Urbain Grandier i »Djævlene fra Loudun«.
Louis Otey som Urbain Grandier i »Djævlene fra Loudun«.

Et par årtier før Murens fald var der en polsk komponist, der skrev ord og musik til en opera, »Djævlene fra Loudun«, om en outsider, der mishandles og henrettes af autoriteterne. Musikken var voldsomt ekspressionistisk. Teksten - der byggede på en dramatisering af Aldous Huxleys roman af samme navn – vildt provokerende. At tolke helheden af ord og lyd som en kunstnerisk anklage mod enhver form for totalitarisme krævede ikke meget fantasi. Værket fremstod på enhver måde som antitesen til alt det, kommunismen stod for.

Komponisten, Krzysztof Penderecki fylder 80 år i år, og han var selv blandt publikum, da hans reviderede udgave af operaen tirsdag aften havde verdenspremiere på Operaen. En musikhistorisk begivenhed var det, al den stund Krzysztof Penderecki regnes for en af de helt store af efterkrigstidens seriøse komponister. Men var det også en begivenhed, der overbeviste om, at »Djævlene fra Loudoun« er et kunstnerisk nødvendigt statement her i vores post-autoritære og post-kommunistiske tidsalder?

Det er det grundlæggende spørgsmål, og det er ikke let at svare på, men vi hælder til et nej.

»Djævlene fra Loudun« er historien om den sexglade præst Urbain Grandier, der (uretfærdigt, forstås) beskyldes for at stå i ledtog med djævelen selv, engang i 1600-tallets Frankrig, i et land med mange dagsordener, herunder kongemagtens forsøg på at konsolidere sig på det lokales bekostning. Det er en opera, fyldt med lede magthavere og liderlige nonner, der som i en kollektiv psykose ser sig besat af dæmoner, og det er en opera med musik, der er nærmest nådesløs i sine virkemidler: For det meste hinsides almindelige skønhedsidealer, virtuost komponeret, men uden mange hvilepunkter, der kan få højdepunkterne til bedre at glide ned. Hørt og oplevet i 2013 virker operaen nærmest provokerende aggressiv i sin insisteren på det onde, det bizarre og det lede, for hvad er det lige, aggressionen er rettet imod? Tjah ... taget for pålydende, som en beretning fra en fjern fortid, kan »Djævlene fra Loudun« nok fascinere, men ikke bevæge. Som en allegori på det autoritære versus individet virker den lidt underligt gammeldags, midt i al sin pågående modernitet.

Så nej, helt at indse nødvendigheden af at revidere og nyopføre »Djævlene fra Loudun«, er ikke let. Til gengæld er det let at se, at Den Kongelige Opera har lagt enorme kræfter i til fulde at forløse det, der nu er at forløse.

Det gælder Lionel Friends sikre ledelse af Det Kgl. Kapel, instruktøren Keith Warners overlegne leg med det teatralske og – ikke mindst – den billedeside, der, med scenografen Boris Kudlicka som overtroldmand, skaber al den monstrøse uhygge og visuelle mørkeleg, som man som tilskuer kan ønske sig. Det gælder også Louis Otey som Urbain Grandier og Ylva Kihlberg som den kvindelige hovedfigur, Jeanne, der synger og agerer i overbevisende tilstande af lidelse og liderlighed, omgivet af en mindre hær af større og mindre roller. Så, jo, der er blevet arbejdet til bunds med det reviderede værk, og det er flot, og det er værd at opleve. Måske bliver man hverken rørt eller virkelig rystet. Som teaterarbejde betragtet er det i hvert fald djævelsk godt gået.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.