Nycirkus

Femstjernede drømmebilleder i Tivoli med inspiration fra Dalís verden

Compagnia Finzi Pasca hylder Salvador Dalís univers i den yderst charmerende, humoristiske og poetiske nycirkus-forestilling »La Verità«.

En ækvilibristisk rebartist blandt mælkebøttefrøskærme i »La Verità«. Foto: Andrea Lopez
En ækvilibristisk rebartist blandt mælkebøttefrøskærme i »La Verità«. Foto: Andrea Lopez

Allerede i foyeren til Tivolis Koncertsal bliver man sporet ind på Salvador Dalís surrealistiske univers med Kunstgalleriets salgsudstilling af Dalís bronzeskulpturer. Og når det så går løs på scenen i den skønne, skøre og skæve nycirkusforestilling »La Verità« (Sandheden), instrueret af schweiziske Daniele Finzi Pasca, er de mange absurde og fantasifulde drømmebilleder netop skabt med inspiration fra den excentriske Salvador Dalís liv og billedverden.

Yderst charmerende og sjovt kæder klovnen Rolando Tarquini og skuespilleren Beatriz Sayad indslagene i »La Verità« sammen i rollerne som auktionsledere over forestillingens store Dalí-scenetæppe med Tristan og Isolde fra 1944, der er omdrejningspunktet for hele »La Verità«. Herlige er deres analyser af maleriet, men sjove er også deres tøjtryllerier, når de inspireret af Dalís hang til selviscenesættelse skifter fra det ene teatralske kostume til det andet.

Dalí skabte sit store scenetæppe til Massines ballet »Mad Tristan«, og et højdepunkt i første del af »La Verità« er et vidunderligt komisk indslag med en forrygende mandlig artist i rød tutu og tåspidssko, der forener tåspidsdans og ækvilibristisk jongleren med en sværm af hvide bolde. Også mere cabaret- og varietéinspirerede scener præger forestillingen i parodier på Folies Bergères fjerbaskende dansere og muntre cancan-optrin, hvor såvel kvinder som mænd nu svinger ben.


Men først og fremmest er det temaer som kærlighed, forplantning, død, kreativitet og skrøbelighed, der går som en rød tråd gennem »La Verità«, hvor de 13 internationale artister og performere fra Campagnia Finzi Pasca folder sig virtuost og poetisk ud i et væld af cirkusdiscipliner fint forenet med musik og sang.

Her er sensuelle møder i trapezen, mens et næsehorn ser på, og Maria Bonzanigos musik skaber en følsom klangbund af både melankoli og tristesse. Men her er også ækvilibristisk reb-, ring- og stangakrobatik, håndstand, djævlespil, rulleskøjteløb samt maskespil og meget mere.

Smukt er lysdesignet, der blandt andet bruges til silhuet- og skyggespil, men også kaster fint lys på scenografiens store mælkebøttefrøskærme, der har direkte relation til Dalís scenetæppe.

Dog er scenen i Tivolis koncertsal for lille til at rumme det originale Dalí-maleri. Men når forestillingen er slut, kommer det store ekstranummer: Ned fra loftet over publikum sænkes Dalís originale gigantiske scenetæppe til skue.

Hvad: »La Verità«.

Hvem: Compagnia Finzi Pasca.

Hvor: Republique i Tivolis Koncertsal. Sidste dag 25. januar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.