Er det godt nok at ønske »teløk«?

Kamilla Wargo Brekling tager et muntert livtag med vores omgangsformer i nyt teaterstykke, der tager afsæt i Emma Gads »Takt og tone« fra 1918.

Maria Rich og Peter Zandersen kommer gennem en overdådighed af akavede, velkendte, pinagtige og tankevækkende situationer. Foto: PR/Henrik Ohsten Rasmussen
Maria Rich og Peter Zandersen kommer gennem en overdådighed af akavede, velkendte, pinagtige og tankevækkende situationer. Foto: PR/Henrik Ohsten Rasmussen

Da Emma Gad i 1918 udgav »Takt og Tone. Hvordan vi omgaas« ramte bogen et stort segment: De nyrige gullaschbaroner. De stod med alle deres penge og nyindkøbte status, men uden den klassiske dannelse, der kunne give dem sikkerhed ved ethvert middagsselskab.

50 år senere kom ungdomsoprøret og fejede sådan noget borgerligt vrøvl væk. Hvis man ville have albuerne på bordet, så værsgo! Fødderne også.

Men måske har nutiden en længsel efter fastere rammer? DR kører en serie om okay opførsel, og her kommer så Rialto:Teatret med en forestilling bygget over Emma Gads legendariske udgivelse.

Instruktør Kamilla Wargo Brekling sætter især fokus på det, der ligger i Emma Gads undertitel: »Hvordan vi omgås«. På det at være menneske – og være det sammen med andre. Her er en overdådighed af akavede, velkendte, pinagtige og tankevækkende situationer af den type, som Kamilla Wargo Breklings fysiske, humoristiske sketchteater lever af.

ag ét af aftenens højdepunkter – skuespillerne Maria Richs og Peter Zandersens gennemgang af knus og kram: Tantekrammet, det intime med kæresten, det manierede mellem veninderne, moderens til den genstridige teenager. Eller scenen, hvor Peter Zandersen forkælet knurrer over, at der blandt de 173 Facebook-fødselsdagshilsner var nogle, der bare skrev »Teløk«. Lidt dovent, når de i stedet kunne have skrevet en sang eller indspillet en video?

Når Kamilla Wargo Brekling er bedst, får hun os til at tænke over vores daglige adfærd og le tilgivende ad os selv. Det gør man desværre ikke helt så tit i »Takt og Tone« på trods af det rige stof. Maria Richs gengivelse af en stresset cykeltur gennem byen mangler en skarp pointe, ligesom spillernes trækken en grænse op mellem scene og sal for banalt forsøger sig med en politisk undertone.

Peter Zandersen og Maria Rich når igennem et hav af roller og situationer. Hun som den kølige, mere faktuelt forklarende, han vekslende mellem troskyldig og halvflabet. Peter Zandersen har en konstant, naturlig alliance med publikum. Selv da Maria Rich danser beruset på bordet, suger hans oprydning vores opmærksomhed, og noget af det sjoveste er hans barnlige rullen ned fra bordet, da hans dick pic er endt på Facebook. Indtil han hører, hvor mange likes, det har fået ...

Så selv om forestillingen bringer færre nye indsigter frem om vores omgangsformer end håbet, er vi godt underholdt.

Hvad: Takt og Tone

Hvem: Manuskript: Emma Gad, Kamilla Wargo Brekling og holdet. Instruktør: Kamilla Wargo Brekling. Koreograf: Karina Dichov Lund. Scenografisk konsulent: Helle Damgård.

Hvor: Rialto:Teatret. Til 5. marts.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.