Lille, men stemningsfuld Bergman-forestilling på Teater Får302.
17. februar 2010, 22:30
Ingmar Bergmans filmmanuskripter - proppet med teatrale referencer, komplicerede relationer og psykologiske mekanismer - er en af de varmeste, nyligt frigivne varer på de europæiske scener for tiden. Også på det lille Teater Får302, hvor teatret Svada gæstespiller med en sceneversion af filmen »Persona«.
Stykket følger forlægget: En fejret skuespillerinde beslutter sig for at holde mund i forbindelse med et psykisk sammenbrud. Hendes sygeplejerske er en ganske almindelig pige, som tavsheden ægger til at betro sine inderste hemmeligheder. I en sådan grad, at de to kvinder nærmest smelter sammen. Skuespillerinden viser sig dog blot ufølsomt at suge næring af den unge kvindes historie for at blive rask. Centralt står en skildring af en narcissistisk kvinde: Kunstnersjælen som betragter af livet, som vampyr - en tom skal, der kun kan spille roller.
Florlet forhæng
Nina Flagstads scenografi på den mikroskopiske scene er raffineret inspireret af filmens florlette forhæng, hvorigennem de korte, komprimerede og stemningsfulde scener kan betragtes. Og selv om en reducerende teaterversion af Bergmans billeddigt måske ikke er det, man skriger mest på, så er en lysende Stine Holm Joensen ikke dårlig i sygeplejerskens indledningsvist sødmefuldt snusfornuftige, men stadigt mere skingre ordstrøm.
Med Pernille Lyneborg som den ordløse, grusomme diva, der måske nok savner en vis variation af det evige sfinx-smil og store kvieøjne for helt at overbevise om sin magnetiske kraft. Men godt forsøgt og værd at se er den lille forestilling.
































