22. marts 2009, 20:15 – opdateret 23. marts 2009, 07:48

Starten er forrygende.

For fulde fart kommer tre kinesiske akrobater fra Puyang-truppen rullende ind i manegen i store metalhjul. På manegegulvet ligger flere af deres venner udstrakt. Publikum holder vejret, mens det mindst 200 kilo tunge menneskehjul på dobbelte jernringe ruller direkte hen over dem med kun få millimeters afstand mellem jernringe og kød og blod.

Dernæst entrer den ungarske jonglør og charmetrold Karl Ramwell scenen med sine syv køller og tre fodbolde. Tempoet er højt, og han beviser, at professionalismen bogstavelig talt rækker helt ud til fingerspidserne, da han lader to fodbolde snurre på sine pegefingre, mens hans samtidig nikker til en tredje bold.

Med cirkusdirektør Benny Berdino i spidsen har Cirkus Arena, der kalder sig Nordens største, atter formået at skrue et gedigent program sammen af klassisk artisteri, fald-på-halen-komik samt dresserede heste, elefanter og ti utroligt nuttede miniponyer, der virkelig får savsmuldet til at rejse sig.

I front stråler den otte mand store Puyang-trup, der indtager manegen hele tre gange med deres tyngdekraftophævende akrobatik. Fra en trampolin springer de næsten synkront »stangspring«, hvilket vil sige, at de på bedste Spiderman-vis springer op og klæber sig fast til høje stænger, ligesom de beviser næsten olympisk talent med en baglæns saltomortale gennem en lille ring, som efter denne anmelders øjemål må befinde sig i mindst 2,10 meters højde.

På samme måde er det forfriskende, at Arena har genindført trapez-springere i form af den flotte brasilianske trup Flying Mendonca, der faktisk får det ellers rummelige Arena-telt til at virke for lavt.

Klovnen og bøjlen
Og måske allerhøjest på underholdningsranglisten står den belgiske gummiklovn Barto, der med sine skæve grimasser og modellervoksagtige krop gør det, som ingen tror muligt – at kravle hele vejen gennem en lille tøjbøjle. Det var i hvert fald ham, som mine medbragte døtre på fem og seks år satte højest, skarpt forfulgt af ponyerne og den nærmest erotiske slangepige Merrylu (kendt fra DR-TV), der ramte plet med bue og pil – vel at mærke med fødderne!

Alligevel sad man efterfølgende tilbage med en følelse af, at Nummeret med stort N manglede – det helt og aldeles uforglemmelige og bjergtagende, som faktisk var der i fjor i form af de sindssyge dødsdrommotorcyklister Diorio. I år hviler lidt for meget på Puyangtruppens toptrænede skuldre, og bortset fra Barto er det så som så med klovnekomikken.

Men i sin substans leverer Arena også i år den rene cirkusvare og det på et i hvert fald overvejende internationalt niveau, der bør kunne tilfredsstille de fleste 8-80 åriges forventninger til to timer under teltdugen.