Teater

Åh, de penge!

»Win Win« er baseret på en spændende idé, som er knap så spændende forløst.

Money, money, money: Simon Holmen Le Dous med et solidt greb om to millioner i »Win Win – Vi elsker penge!«
Money, money, money: Simon Holmen Le Dous med et solidt greb om to millioner i »Win Win – Vi elsker penge!«

Ikke to aftener er ens på teatret, plejer man at sige. Og det er jo rigtigt, til trods for at det meste er forhandlet på plads i forvejen. Teater 770° Celsius prøver noget nyt i et teaterlandskab, der ellers ikke er meget for at gøre tingene på nye måder: Lader skuespillerne improvisere sig gennem en teateraften, hvor kun enkelte hovedpunkter og stikord er aftalt. Til gengæld kender de deres figurer godt og agerer frit inden for den udstukne ramme, der også indbefatter, at publikum interviewes eller på anden måde inddrages som statister til forestillingen.

Sidste sæson kom man langt med den forfriskende »Win Win vi elsker arbejde!«, der blev et meget levende opgør med arbejdsløshedskassernes systemtænkning. Med forestilligen »Win Win vi elsker penge!«, der i øjeblikket kan ses i Pumpehuset, er det pengenes magt, som skuespillerne og deres orkestrerende instruktør, Troels Christian Jakobsen, har sat sig for at undersøge. Fire hemmelighedsfulde skæbner, der ikke kender hinanden i forvejen, mødes til en dans om guldkalven i en lufthavn, hvor tilskuerne langs siderne agerer afgangshallens ventende passagerer.

En barfodet flipper (Christian Hetland), en forretningskvinde fra velgørenhedsindustrien (Maj-Britt Mathiesen), en lagerarbejder og lønslave (Simon Holmen Le Dous) og en excentrisk børsmægler (Jan Overgaard Mogensen) udveksler replikskifter med penge som tilbagevendende tema, hvis ikke de geråder i en omgang kluddermor om den kuffert med to millioner, der pludselig bliver omdrejningspunkt for spillet.

Dogmeformen er appellerende aftenenes instruktør introducerer forestillingen, småsnakker med publikum og interviewer aftenens gæst tirsdag aften kunstneren Mathilde Walter Clark, der for nogle år siden ledte efter en mæcen. Og skuespillernes improvisationstalenter kan i bedste fald tilføre spillet en spontanitet og en uforudsigelighed. Desværre lykkes projektet ikke. Det virker som en piv-åben prøve med for slappe rammer, og dialogerne når aldrig ud over trivielle, hakkende skænderier til trods for et emne, der burde kunne præsentere vægtige dilemmaer, nye indsigter og satiriske svirp. Nerven gled ud af spillet. Ærgerligt. Forhåbentlig fortsætter skuespillerteatret sit spændende eksperiment med teaterformen, men gerne i strammere tøjler, tak. Det vil helt sikkert kunne betale sig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.