Opinion

Min intimsfære vedkommer alle!

Selvom mit debatindlæg om køn, sex og moderskab virker som en gang selvsmagende navlepilleri, kan mine private anekdoter udvide samfundets horisont.

På overfladen virker mit liv relativt almindeligt: Kvinde på 33 år, der bor med sin kæreste og 2-årige datter i København.

Men faktisk er det superrelevant for hele moderskabsdebatten, at jeg i morges blev en kende vred, da lille Ella væltede sin skål med havregrød. Episoden gav mig lyst til at komme med en lang selvbekræftende svada om, hvordan det ikke altid er lykken at være mor, men til gengæld utrolig modigt og grænseoverskridende at fortælle om sine problemer som forælder.

Ellas væltede havregrød fik mig også til at reflektere over forholdet til min kæreste, Sten, og de utallige myter, fordomme og heteronormative barrierer, der befinder sig omkring os. Jeg følte nemlig, at han forventede, at jeg tørrede havregrøden op, hvilket siger utrolig meget om kvinders præstationsangst og det implicitte glasloft i bestyrelses- og havregrødsproblematikker.

Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at ingen kvinder, hverken hetero-, homo-, bi- eller transseksuelle, er perfekte, og at vi (dvs. jeg) har lov til at fejle. Det er jeg nok den første kvinde, der har sagt. Ligesom jeg også er den første kvinde, der påpeger, at man ikke altid har lyst til sex. Faktisk kan man af og til være decideret ligeglad, men i stedet - som det skete for mig i går aftes - være træt, uoplagt og mere i humør til at se Deadline.

Derfor er dette indlæg vigtigt; ellers ville andre kvinder føle sig pressede til konstant at give blowjobs og løbe rundt i stuepigekostumer. Lad os (dvs. mig) i stedet gå forrest i kampen for et mere rigtigt og ærligt kvindeliv!

Og mandeliv, vel at mærke! Sten har fx ikke kunnet få rejsning siden oktober på grund af sin manglende evne til at tilpasse sig en rigid manderolle, og når hans penis i forvejen kun er 11 cm i erigeret tilstand, giver det mig lyst til at svinge hele denne pinligt private historie op til ustyrlige højder: Det er også synd for ham!

Ikke fordi hans kæreste skriver udleverende indlæg om sit privatliv, men fordi der ikke er mange som hende (dvs. mig). Kvinder, der i en verden af tilknappede og hemmelighedsfulde individer stolt tør erklære: Mine banaliteter er vigtige!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.