Til tiden os skiller

Den traditionelle kernefamilie er stadig idealet for de fleste, men mange kan ikke leve op til det. 43 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og færre og færre børn bor med både deres mor og far. Men selv om det ofte er hårdt at være skilsmissebarn, er det ikke nødvendigvis bedre at vokse op i en kernefamilie, vurderer eksperter.

De fleste forældre lærer deres børn, at de skal holde, hvad de lover. Men mange forældre bryder selv et løfte: Til døden os skiller.

43 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal. Det er det højeste niveau siden 2005. I 2012 blev 15.709 par skilt. Det er 1.225 flere end året før – en stigning på 8 pct.

Samtidig er der i dag færre teenagere, der bor med begge forældre. Kun 61 pct. af de hjemmeboende 16-årige bor med både deres mor og far i 2013, mens det i 1980 var 82 pct.

Generelt er der siden 1980 sket et fald i antallet af børn, der bor med begge deres forældre, men efter 1990 er det hovedsageligt blandt de ældre børn, at færre og færre bor med både deres mor og far.

Tallene er et udtryk for, at det i dag er svært at leve i en kernefamilie, vurderer Anja Marschall, ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, som bl.a. har forsket i familieliv, skilsmisse og børneperspektiver.

»Det tyder på, at man går lidt død i kernefamilien. Det er simpelthen for hårdt at leve i kernefamilien på den måde, som det kræves for at leve op til de idealer, der er. Man måler sig på 50ernes idealer om kernefamilien, og det bliver for vanskeligt og uoverskueligt i dag,« siger hun

På mange områder lever vi i en tid, der er helt anderledes end 50erne; ligestillingen er større, og kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet – bare for at nævne to eksempler. Alligevel lever vi stadig med forestillingen om, at vi skal forene det moderne liv med 50ernes familieidealer om mor, far og børn, påpeger hun.

»Vi har brug for, at de forventninger skal ændre sig. Vi læner os op ad et forældet familiebillede i forhold til, hvad der kan lade sig gøre i dag,« siger hun.

For det er svært at være mor som i 50erne og samtidig have en krævende karriere. Så er det måske nemmere at leve i en delefamilie, hvor man den ene uge kan være tilstedeværende mor eller far og den anden uge have mere tid til at pleje sig selv, arbejdet og vennerne, påpeger hun.

»Jeg hører især fra mødrene, at de har brug for at genfinde sig selv og finde tilbage til den Rikke, Trine eller Lone, de var engang frem for blot at være mor, kone eller kæreste. De bliver for opslugt af det her familieliv og får brug for at lufte den kvinde, som også er derinde bagved og har sine egne drømme og forventninger,« siger hun

Når mange par tænker, at den ideelle familie er en kernefamilie, medfører bruddet ofte dårlig samvittighed – især for de par, der har børn sammen.

»Når folk bryder med kernefamilien, er det med dårlig samvittighed. Så tænker de, at det her er det næstbedste. Det var ikke meningen. De bryder med det ideal, de selv havde, om det lykkelige familieliv,« siger hun.

Men det er der ikke altid grund til, mener hun. En kernefamilie er ikke nødvendigvis bedre for børn end alle mulige andre familieformer. Det afgørende er, hvordan forældrene håndterer skilsmissen eller bruddet.

»Der er fordele og ulemper både ved kernefamilien og skilsmissefamilien. Det er også vanskelige forhold at leve under for børnene, hvis forældrene bekriger hinanden, når de er gift,« siger hun.

»Selvfølgelig er det et kæmpe vendepunkt i børnenes liv, når deres forældre bliver skilt, og barnet skal finde fodfæste igen. Men hvis forældrene kan finde ud af at tale sammen og skabe en hverdag for barnet, der hænger sammen, kan barnet leve et rigtig fint liv.«

Som forældre skal man da også tænke over, om man holder sammen på et ulykkeligt parforhold for længe uden at løse problemerne. For i sidste ende kan det resultere i en grim skilsmisse, som går ud over børnene, påpeger Anna Prip, rådgiver på siden delebarn.dk og familieterapeut med egen praksis i København.

»Ud fra de familier, jeg taler med, kan jeg sige, at en hel del par bor sammen uden egentlig at have en kærlig relation. Når man har gjort det i mange år af hensyn til børnene, så kommer der et tidspunkt, hvor man får nok.

Det kan være udmærket at udsætte en skilsmisse, men så skal man sørge for at få hjælp til at få bearbejdet problemerne i stedet for at holde dem nede. Hvis man gør det, vokser problemerne sig større i skyggeland, og så kan det resultere i en grim skilsmisse, hvor der er utroskab involveret, og det er ikke værdigt for nogen,« siger Anna Prip, som møder mange par, der netop skilles på den måde.

»Jeg ser rigtig mange forhold, hvor enten mor eller far har været den anden utro, og så står deres børn i nogle dilemmaer. De bliver konfronteret med, at deres forældre har et seksualliv, hvilket de ikke ønsker at vide noget om, samtidig bliver deres liv fuldstændig ændret.«

Anna Prip ser, at børnene i de situationer kan få et behov for at trække sig væk fra den mor eller far, som har været sin partner utro og bruge mere tid sammen med den forælder, der er blevet forrådt af den anden.

Og ofte har børnene været vidne til konflikterne mellem deres mor og far, uden at forældrene har været bevidste om det. Måske har barnet gemt sig bag en dør og overhørt et skænderi – og tænkt »det er nok min skyld, at de skændes.« Det, at forældrene bliver sammen, er ikke i sig selv lykkeligt for barnet.

»At man er barn af to forældre, der bor sammen, er ikke ensbetydende med, at man har den lykkelige barndom. Og det er heller ikke sandt, at man har en ulykkelig barndom, fordi ens forældre er skilt.«

Det bakker Mai Heide Ottosen, seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, op om. Statistisk set trives børn bedre i kernefamilier end i skilsmissefamilier, men det kan sagtens være, at nogle af de problemer, som påvirker børnene i skilsmissefamilierne, alligevel ville have gjort sig gældende, hvis forældrene var blevet sammen.

Dog kan der naturligt opstå nogle situationer, der er vanskelige for børnene, når forældrene går fra hinanden; barnet skal måske flytte fra det ene hjem til det andet uge efter uge, eller det kan være, at barnet skal skifte skole og opbygge et nyt socialt netværk i forbindelse med en flytning. Hvis barnet kun forsørges af den ene forælder, kan dårlig økonomi også påvirke barnets hverdag.

»Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at selv om der er forskelle på skilsmissebørn og kernefamiliebørn, så klarer langt de fleste skilsmissebørn sig lige så godt, som børn i kernefamilier gør,« siger hun. »Det handler mere om, hvilke ressourcer der er i familien, og om forældrene er gode for barnet, end om familieformen.«

De store stigninger i antallet af skilsmisser skete i perioden fra midten af 1970erne frem til 1990, i takt med at kvinderne blev selvforsørgende. Men i dag mangler vi viden om, hvorfor så mange stadig bliver skilt, påpeger Mai Heide Ottosen. Kvindernes erobring af arbejdsmarkedet er ikke længere en tilstrækkelig forklaring

»Man kunne jo ligesom tro, at i og med folk bliver ældre, når de får børn, at de så også bliver mere modne og bedre til at vælge den rigtige partner, og at færre derfor blev skilt. Så det er måske egentlig en paradoksal udvikling, vi ser,« siger hun og fortæller, at hun gerne vil forske mere i motiverne og omstændighederne bag skilsmisserne. »For vi ved faktisk ikke så meget om det, så det vil jeg meget gerne sætte fokus på.«

Hun vurderer dog, at folk i langt de fleste tilfælde har gode grunde til at gå fra hinanden. Især når de har børn sammen.

»Jeg tror, at folk altid tænker sig rigtig grundigt om, inden de går fra hinanden, hvis der er børn involveret, og at det er en vanskelig beslutning,« siger hun. »For rigtig mange mennesker ønsker, at deres børn skal bo sammen med begge forældre og har en drøm om at udleve kernefamilieidealet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.