Styrelse på jagt efter kondomer

Ligger du inde med 350.000 kondomer i størrelse medium, så ring til Sundhedsstyrelsen.

En kampagne i sensommeren skal sætte fokus på unges brug af kondomer. Derfor skal Sundhedsstyrelsen nu indkøbe 350.000 af slagsen.
En kampagne i sensommeren skal sætte fokus på unges brug af kondomer. Derfor skal Sundhedsstyrelsen nu indkøbe 350.000 af slagsen.

Så er der godt nyt til alle kondomproducenter: En ordre på ikke færre end 350.000 styk er netop afgivet, og den kan blive din, hvis du opfylder en række krav og i øvrigt kan komme med et godt tilbud.

Køberen er Sundhedsstyrelsen, som onsdag oplyser, at man har brug for en større leverance i forbindelse med en ny kampagne om unges brug af kondomer.

Kampagnen skal løbe af stabelen i september, og det er et led heri, at unge skal kunne få gratis kondomer på udvalgte steder, bl.a. på uddannelsesinstitutioner og i nattelivet, oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

For at komme i betragtning skal man kunne levere kondomerne i størrelse medium, de skal pakkes enkeltvis, og leverandøren skal også kunne stå for at trykke pakningerne efter myndighedernes layout - her er tale om tre forskellige designs, fremgår det. Desuden skal man som leverandør selvfølgelig også kunne sørge for, at kvaliteten er i orden og at både kondomer og pakninger lever op til alle gældende regler og standarder.

Kondom-kampagnen er en tilbagevendende begivenhed, som ifølge styrelsen rammer sin målgruppe godt. I årene 2010 og 2011 blev den set af op mod 90% af unge i alderen 16 – 22 år, hedder det.



Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk

AKS
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.