Mikkel har 67.851 følgere på Facebook

Flere børn og unge deler deres liv på nettet. Knap 68.000 mennesker følger med i 11-årige Mikkels hverdag. Og det er kun et plus, mener en forsker, for det er en af måderne, børn i dag skaber deres identitet på.

Mikkel viser sine forældre, Carsten Oldenburg Jensen og Vivi Goldschmidt Juel Jensen, den seneste video på "Mikkels Blog". Foto: Astrid Dalum
Mikkel viser sine forældre, Carsten Oldenburg Jensen og Vivi Goldschmidt Juel Jensen, den seneste video på "Mikkels Blog". Foto: Astrid Dalum

Mikkel Oldenburg Jensens værelse ligner de fleste børneværelser. Indrettet med få møbler består det af spraglede farver, hjemmelavede ting fra skolens håndværkstimer og en kæmpe hundebamse, som har fået en plads i sengen. I hjørnet står et stort bur. Der bor Mikkels hamster. Egentlig hed den først Gizmo, men nu kalder han den Bente, siger Mikkel og griner, mens han forsøger at tage den lille gnaver op i hænderne. Han er ikke meget for det, for den bider, når han lige at forklare, inden han bliver afbrudt.

Hans telefon i lommen gør tegn til, at han har fået en ny besked på Facebook. Hurtigt forsvinder Mikkels opmærksomhed fra det lille kæledyr og over i den virtuelle verden.

Siden 1. april i år har den 11-årige dreng lagt billeder og videoer fra sit liv på sin Facebook-side »Mikkels Blog«. Nu er der knap 68.000 mennesker, der følger med.

Og det er mange, hvis man sammenligner med andre fan-sider på Facebook. Journalisten Johannes Langkilde har lidt over 5.500, som følger med i hans skriverier. Også sangerinden Nabiha må se sig slået af Mikkel. Hun har cirka 18.000 følgere, og selv politikeren Pia Kjærsgaard når kun op på næsten 41.000 følgere.

Men hvor de tre kendte danskere bliver fulgt af fans på grund af deres arbejde, har Mikkel ikke noget decideret talent. Mikkels blog dyrker derimod hans helt almindelige hverdag i den sønderjyske by Skærbæk.

»Jeg startede min blog, fordi jeg kedede mig, da der var skole-lockout, og så syntes jeg, det kunne være fedt, hvis andre mennesker kunne se, hvad jeg gik og lavede, når jeg ikke gik i skole,« forklarer han.

Skolen er nu for længst åbnet igen, men på Mikkels blog kører fortællingerne videre, mens flere og flere følgere, primært børn og unge, kommer til.

I videoer optaget på en iPhone i familiens stue kårer Mikkel dagligt en af sine følgere til »Dagens ven«, ligesom han flere gange om ugen – og af og til flere gange om dagen – deler andre videoer, hvor han filmer sin madpakke, eller hvordan han sætter sin frisure.

Og når Mikkel deler videoer med udfordringer, hvor det gælder om at have så mange skumfiduser i munden som muligt, eller så mange fingre i næseborene, som det nu kan lade sig gøre, starter det en kædereaktion. Snart uploader flere af hans følgere videoer af sig selv, hvor de forsøger at slå ham i udfordringen.

På den måde skaber videoerne tilsammen et sammensurium af en elleveårigs hverdagsliv, men fælles for de mange forskelligartede indslag er det, at de alle indbringer Mikkel flere hundrede Facebook-likes og kommentarer. Dagligt. Nogle af dem er grovere end andre, men det skal hverken Mikkel eller hans familie tage så tungt, forklarer Ole Sejer Iversen, forsker på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet. Det hele er nemlig en måde, børn skaber deres identitet på, forklarer han.

Mange grove kommentarer
Men det vender vi tilbage til. For i familiens stue i Skærbæk skal Mikkel i gang med at optage en ny video.

»Der er rigtig mange fra min klasse, som har startet en blog, fordi jeg har startet en og har fået succes med den. Så tænker de, at de også kan, men så er der kun hundrede, der følger dem. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Måske er det bare, fordi jeg er mig selv,« siger han, mens han sætter sin iPhone klar i et lille kamerastativ på familiens spisebord.

Ifølge Jakob Linaa Jensen, internetforsker og lektor på Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, er det da heller ikke til at sige, hvad der gør én blog på nettet populær frem for en anden.

»I Danmark er det ofte det, der er lidt aparte, som hitter. Der er formentlig tusinde drenge og piger på Mikkels alder, der har lavet det samme som ham, men de har ikke fået samme antal følgere. Bloggens succes afhænger fuldstændigt af, hvordan den er blevet modtaget fra starten,« forklarer han.

Mikkel selv var i begyndelsen også en smule overrasket over den pludselige opmærksomhed. Først besvarede han alle de henvendelser, han fik, men da bloggens følgere efter blot en uges tid fordoblede i antal, blev det sværere og sværere at følge med. Nu har han over 1.000 beskeder i sin Facebook-indbakke, og han nøjes derfor kun med at kigge på enkelte af dem. Alligevel fortsætter han med at uploade nye videoer.

I dagligstuen i Skærbæk har han netop optaget og uploadet dagens 22 sekunder lange video. Efter få minutter har 346 mennesker allerede set den.

»Der er også mange, som skriver grimme kommentarer til mine videoer, men jeg tænker ikke så meget over dem. Hvad skulle det gøre godt for? Det er kun, hvis det er nogle fra min egen klasse, at jeg tager det lidt tungt, fordi jeg jo kender dem. Men når det ikke er nogle, jeg kender, så synes jeg, det er lige meget,« siger Mikkel.

Mikkels mor, Vivi Goldschmidt Juel Jensen, som til dagligt arbejder som Planning Coordinator, har også lagt mærke til den ofte hårde tone i kommentarerne.

»Men vi har snakket med Mikkel om, at han ikke skal tage det så tungt. Jeg kan godt se, at sproget har ændret sig meget, fra jeg var ung, til nu. Men de passer også meget på hinanden på bloggen,« siger hun og forklarer, hvordan mange af bloggens følgere forsvarer Mikkel og beder andre om at skrive pænt.

Mikkel finder sig selv på Facebook
Ifølge Ole Sejer Iversen, der på Aarhus Universitet forsker i børns interaktion med computere, er der ikke noget nyt i de mange kommentarer og reaktioner på Mikkels blog.

Og de kan ligefrem være et plus, siger han og forklarer, hvordan børn altid har ønsket at dele deres oplevelser med andre. På den måde skaber de deres egen identitet, forklarer han. I dag kan de bare nå et bredere publikum på grund af de sociale medier.

Mikkel er da heller ikke den eneste. Gennem de senere år har flere børn og unge delt deres tanker og liv med jævnaldrende og andre nysgerrige på nettet. For nogle er det blevet en succes med dyre sponsorater og tilbud om tv-optrædener og pladekontrakter. Andre er derimod bukket under for den konstante opmærksomhed og omverdens kommentarer.

Alligevel mener Ole Sejer Iversen ikke, at Mikkels forældre bør bekymre sig. Mikkel og de andre børn og unge er blot ved at finde ud af, hvem de selv er.

»Når en dreng fra Sønderjylland får 60.000 likes på Facebook, finder han ret hurtigt ud af, hvad det er, folk »liker« ham for og dermed bekræfter ham i. På den måde opnår han en form for anerkendelse, og gennem anerkendelsen kan han måske komme tættere på sit eget ståsted i verden,« siger han.

»Og sådan har det faktisk altid været. Da forældregenerationen var ung og kørte på knallert, søgte de også en respons fra andre. Dengang lå budskabet bare i læderjakken og i den larmende knallert. I dag muliggør digital teknologi derimod, at udtryksmulighederne bliver stærkere, ligesom publikummet er vokset betragteligt.«

Mikkels far, Carsten Oldenburg Jensen, der til hverdag arbejder som souschef i Statsfængslet i Renbæk, hjælper Mikkel med at administrere hans blog. Dagligt følger han med i de mange kommentarer, som tikker ind, ligesom han har overblikket over, hvem der følger med. De fleste er mellem 13 og 24 år. Og så er de spredt ud over hele Danmark, fra København til Kolding og fra Roskilde til Randers.

Og det er kun en fordel. Ifølge Ole Sejer Iversen kan det give både Mikkel og de børn og unge, som følger med i hans blog, en større horisont.

»Børnene har gennem de sociale medier adgang til en verdenskultur. Det vildeste, da du og jeg var børn, var, at vi havde en penneven i Odder. Så kunne vi også få et friskt pust udefra. Nu kan børnene i stedet få flere opdateringer i sekundet fra vennerne rundt om i verden. Det giver dem et større indblik i, hvordan andre lever deres liv, ligesom det giver dem en større horisont, som de kan danne deres identitet ud fra,« siger han.

Bliver genkendt på gaden
Selv om tusindvis af danskere dagligt følger med, når Mikkel deler sit liv og sin hverdag på Facebook, har han stadig ikke vænnet sig til, at han nu også bliver genkendt på gaden. På en tur gennem Skærbæks lille gågade råber to piger i en bil pludselig efter ham. Den ene har allerede set den video, han uploadede fra familiens stue for en halv time siden, fortæller hun ham.

Og da familien var på loppemarked i Esbjerg i sidste uge, kom flere også hen for at få taget et billede med ham. Han havde forinden fortalt på sin blog, hvornår han besøgte markedet, og to 19-årige piger havde lavet en kasket til ham. »Til Mikkel fra Mia og Søs. Vi elsker dig«, står der med sort sprittusch på den hvide hat, som Mikkel nu stolt går med.

»Mine venner synes, det er ret sejt, at folk genkender mig på gaden, men der er også nogle, som synes, jeg er en særling. Men dem ignorerer jeg. Jeg tror bare, de er misundelige,« siger han.

Men det er bestemt også en af de ting, familien nu skal vænne sig til, forklarer Mikkels mor. Flere og flere virksomheder er begyndt at henvende sig til Mikkel og hans forældre i håb om, at de kan lave en sponsoraftale, så Mikkel vil nævne deres varer på bloggen.

»Men vi snakker med Mikkel om, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, han synes, kunne være sjovt. Vi siger også nej til rigtig mange ting, for hvad er det lige, Mikkel skal forbindes med? Det skal jo stadig være noget, han også kan stå inde for,« siger Vivi Goldschmidt Juel Jensen og fortæller, at familien nu har ansat en ung studerende til at være Mikkels manager. Fremover skal han tage sig af de mange henvendelser.

Alligevel er de ikke bekymrede for, at opmærksomheden skal blive for meget for Mikkel. Han er stadig god til at være sammen sine venner fra skolen, siger hans mor. På den måde er det ikke bloggen, der tager overhånd.

»Uanset hvad støtter vi Mikkel i hans hobby, som vi har støttet Mikkels to ældre søskende i deres interesser som fodbold og sang,« siger Carsten Oldenburg Jensen.

Mikkel selv har også tænkt over det. For hvad nu, hvis det hele en dag stopper? Hvad hvis folk ikke længere vil følge med i hans blog? Uanset hvad vil han fortsætte med at dele sine videoer:

»Jeg blogger ikke for at få mange til at følge mig. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt.«

Se "Mikkels Blog" her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.