Fit som i fortiden

»HUSK! Den, der ranker sig, slanker sig«

Ikoniske Kaptajn Jespersen fik danskerne til at bevæge sig for 90 år siden. Nu genopliver Margrethe Neergaard morfarens stavgymnastik. Ifølge eksperter kan motionsformen slå igennem igen.

Her står Kaptajn Jespersen til højre i billedet klædt i slåbrok og herser via råbofon med et hold stavgymnaster under det årlige træf på Hindsgavl Slot.
Her står Kaptajn Jespersen til højre i billedet klædt i slåbrok og herser via råbofon med et hold stavgymnaster under det årlige træf på Hindsgavl Slot.

For Kaptajn Jespersen foregik al gang i løb. Når han var færdig med sit radioprogram, hvor han i 1927-1952 kommanderede lytterne til at dyrke morgengymnastik, løb han til sporvognen og sprang bogstaveligt talt op i den. Hans barnebarn Margrethe Neergaard husker det, for hun var ofte med. En dag var der en dreng, der ikke fulgte kutymen – han rejste sig ikke op, da Kaptajn Jespersen – en ældre passager – trådte ind. Margrethe Neergaard erindrer, hvordan morfaren Jesper Peder Jespersen i stedet for at skælde drengen ud tog et fast greb om hans skulder og ytrede på sin landskendte, høje og abrubte militærfacon:

»Min dreng! Bliv siddende! For når du bliver gammel, skal du stå!«

Drengen så forfærdet på ham og sprang øjeblikkeligt op fra sædet.

Kaptajn J. P. Jespersen foran Radiohuset.
Kaptajn J. P. Jespersen foran Radiohuset.

Ifølge Margrethe Neergaard kunne kaptajnen heller ikke vente på, at sporvognen stod stille, før han hoppede af igen og løb videre mod sin næste destination. Men én gang – lige midt på Rådhuspladsen – gik det galt. Kaptajn Jespersen faldt og slog skulderen af led. Sporvognskonduktøren skyndte sig hen til den berømte mand for at hjælpe og Jespersen råbte:

»HIV I MIN ARM!«

Konduktøren stod måbende og foretog sig intet. Så råbte den tidligere befalingsmand i Forsvaret:

»HVAD, HVIS DE VAR I FELTEN? VIS DEM SOM EN MAND ... OG TRÆK!«

Så røg armen på plads. Men i et halvt år kunne han ikke selv dyrke gymnastik. Det betød dog ikke så meget, for når han underviste folk, deltog han aldrig selv i øvelserne.

Kaptajn Jespersen i Radiohuset. »Jeg giver ikke lytterne, hvad de vil have, men hvad de trænger til,« skrev han i et brev i løbet af sin karriere. Foto: Walther Månsson
Kaptajn Jespersen i Radiohuset. »Jeg giver ikke lytterne, hvad de vil have, men hvad de trænger til,« skrev han i et brev i løbet af sin karriere. Foto: Walther Månsson

Arvtageren

Margrethe Neergaard, der i dag er 72 år gammel, fortæller historien til undertegnede, mens hendes højre arm – pudsigt nok – sidder i en slynge. Hun væltede på cykel for nylig og rev to sener over. Nu er hun dog atter helet, og for kort tid siden genåbnede hun »Kaptajn Jespersen Instituttet«, hvor hun tager rundt til blandt andet foreninger og virksomheder og fortæller dele af hans historie og demonstrerer stavgymnastikken. Hun siger, at der er en »dejlig, pæn efterspørgsel« efter den aldrende, men ifølge hende stadig relevante træningsform. Udover foredrag og kurser starter hun i år private stavgymnastikhold op, ligesom hun har skrevet »starten og slutningen« på en bog om Kaptajn Jespersen og idrætten. Den udkommer sidst på året.

»Han var godmodig mand og et meget sødt menneske. Men hvorfor huskes en mand som ham 52 år efter sin død? Han var ikke kongelig. Han var ikke kunstner. Men han var den første lægmand, der modtog ridderkorset, hvilket han var enormt stolt af,« siger hun.

En af grundene til, at yngre generationer stadig genkender hans stemme og instruktioner, er scenen fra 5. afsnit i Matador, hvor både Mads Skjern og direktør Varnæs dyrker morgengymnastik. Ove Sprogøes figur, dr. Hansen, lytter med og ryster på hovedet af Kaptajnen, mens han fortsætter med at spise sin morgenbolle på sengen.

Kaptajn Jespersen trak sig tilbage som 70-årig. Nu har hans 72-årige barnebarn Margrethe Neergaard genoplivet stavgymnastikken. Her underviser hun Fri’s erhvervspraktikant Emma Jarl i haven i Gentofte. Foto: Erik Refner
Kaptajn Jespersen trak sig tilbage som 70-årig. Nu har hans 72-årige barnebarn Margrethe Neergaard genoplivet stavgymnastikken. Her underviser hun Fri’s erhvervspraktikant Emma Jarl i haven i Gentofte. Foto: Erik Refner

»Jeg tror også, at folk husker ham, fordi hans gymnastik var en god motionsform. Helt fantastisk, faktisk. Derfor er det forfærdeligt, at jeg ikke kan løfte armene over hovedet lige nu og juble,« siger Margrethe Neergaard og peger på sin brækkede arm.

Så tænder hun for en lille transportabel cd-afspiller. En optagelse af morfaren fylder stuen. Først forklarer han en øvelse, inden han siger følgende med tryk på samtlige stavelser:

»Og hør! Jævn tilbagegang i alle forhold er den ubønhørlige straf, naturen sætter over den, der forsømmer sit legeme. Lige så sikkert er det, at der vil komme vækst og fremgang i alle livets forhold, om du dagligt gør træning med dit legeme og sjæl, som du nu er i færd med. HOLDT! Vi går til den næste øvelse.«

Kaptajnens »kald«

Ifølge Hans Bonde, professor og idrætshistoriker på Københavns Universitet, var det først og fremmest på det mentale plan, at Kaptajn Jespersen ruskede op i sine lyttere. Han tror, at de fleste – som Matadors Dr. Hansen – valgte at lytte til programmerne frem for selv at deltage i øvelserne.

»Men man skal bestemt ikke undervurdere den psykiske saltvandsindsprøjtning, han gav. I mellemkrigstiden og under Anden Verdenskrig var livet surt og hårdt for mange. Man brugte tørv som brændsel, og der var en række iskolde vintre. Pengene var små i adskillige hjem. Derfor tændte mange for radioen, mens de stadig lå under dynerne og lyttede til kaptajnens manende røst, der appellerede til et sundere legeme og et liv med mere selvkontrol. Det fik folk til at tage sig sammen og gav lidt af livsmodet tilbage,« siger Hans Bonde, der tidligere har forsket i gymnastiklærerens liv og eftermæle.

Det var Berlingske Tidendes direktør, Vincent Næser, der i 1927 hjalp Kaptajn Jespersen med at få sit radioprogram på Danmarks Radio. På det tidspunkt var idrætten allerede blevet en massebevægelse i landet, og særligt gymnastikken havde rodfæstet sig. På den måde red Kaptajn Jespersen med på bølgen frem for at skabe den selv, understreger Hans Bonde.

Kaptajn Jespersen fotograferet i 1943.
Kaptajn Jespersen fotograferet i 1943.

»Jeg tror, at han blev et ikon, fordi han havde enorm karisma. Han kan sagtens sammenlignes med de sundhedsguruer, som er populære i dag. Personer som Chris McDonald eller Thomas Rode Andersen er moderne eksempler på sundhedsapostle, der kan inspirere folk helt ud over det sædvanlige ved at have en stærk personlighed og bruge sig selv som eksempel,« siger historikeren.

Det betød også meget, at Kaptajn Jespersen var dybt religiøs og følte, at han var »kaldet« til at gøre folk sundere. Mange af de inspirerende citater, han brugte mellem forklaringen af øvelserne, var direkte taget fra Paulus’ breve i Bibelen, forklarer Bonde.

»Han lovede danskerne frelse gennem en sundere livsstil. Han kunne ikke garantere et evigt liv, men i hvert fald et sundere og længere liv. På den måde var han en af de første sundhedsprofeter, der begyndte at overtage det område, præsterne historisk set havde haft i samfundet. I dag er de overalt i medierne,« siger Hans Bonde.

Skærmfolket skal bruge stave

Margrethe Neergaard kerer sig dog mest om det fysiske aspekt af idrætten, og hun mener, at de nulevende generationer atter har brug for stavgymnastikken. Da hendes morfar slog igennem, havde mange danske mænd ensformigt fysisk arbejde, der krævede, at de stod foroverbøjet det meste af dagen. Det gav gener i skuldre og nakke. Med stavene lærte folk at strække ud på en effektiv og ufarlig måde.

»Skærmfolket, som jeg kalder dem, har lige så store problemer med skulder- og nakkesmerter. Mange af os sidder jo halve og hele dage med krum ryg over tastaturet. Vi har de samme gener som dengang, og alle, der ejer en kost, bør egentlig bare gå i gang med øvelserne,« siger Margrethe Neer-gaard, der er uddannet sygeplejerske, men de seneste 30 år har trænet og udlejet lægemiddelkonsulenter til medicinalindustrien på vikarbasis.

Margrethe Neergaard, er barnebarn af den ikoniske stavgymnasitik-lærer Kaptajn Jespersen
Margrethe Neergaard, er barnebarn af den ikoniske stavgymnasitik-lærer Kaptajn Jespersen

Selve stavgymnastikken kan blive en del af en større bevægelse inden for idrætten, der foregår netop nu, mener Kasper Lund Kirkegaard, der er forskningsansvarlig analytiker hos Dansk Idrætsforbund (DIF).

»Ryglidelser er en folkesygdom, så behovet for at styrketræne ryggen og få en »rank holdning« er bestemt til stede. Det er dog ikke det samme som, at et gammelt træningskoncept automatisk får succes. Jeg ser primært, at stavtræning kan indgå som delelement i en træningssession og ikke som en træningsform, der udføres for sig selv gennem længere tid, som det blev i Kaptajn Jespersens dage,« siger han.

»I dag specialiserer motionister sig ikke inden for få udvalgte træningskoncepter, men ønsker hele tiden at prøve noget »nyt«. Det nye kan så i praksis sagtens være udtryk for ældgamle træningsprogrammer, der blot er markedsført på en ny og smart måde,« siger Kasper Lund Kirkegaard.

Efter en større crossfit-bølge dukker en række simple redskaber på ny op i træningscentrene i disse år. Samtidig fokuserer motionister i højere grad på »funktionel træning«, der gavner deres holdning. Det er ofte kroppens egen vægt, der er i centrum for øvelserne.

»Vi ser slyngetræning, sjipning samt ikke mindst kettlebell-træning, som er en ældgammel træningsform. De første kettelbells var jo ubrugte kanonkugler med påsat håndtag. I den sammenhæng synes stavtræning at passe fint i en generel tendens til at orientere sig væk fra fitnessmaskinerne og hen mod »det oprindelige«,« siger han.

Også Maja Pilgaard, forskningsleder hos Idrættens Analyseinstitut, tror, at der kan blive plads til Kaptajn Jespersens næsten 100 år gamle metoder i det danske fitness-univers.

»Et Kaptajn Jespersen retro-koncept parret med diverse træningsapps, månedlige træningsudfordringer på Facebook kunne sagtens blive til noget. Fitnessindustrien lever dybest set af at genopfinde sig selv og at »genfortælle historien«. Måske er der ikke brug for så meget nyt under solen – det er nærmere et spørgsmål om indpakning,« siger hun.

Læs mere om Margrethe Neergaards virksomhed på stavgymnastikinstitut.dk.

Margrethe Neergaard er barnebarn af den ikoniske stavgymnasitik-lærer Kaptajn Jespersen
Margrethe Neergaard er barnebarn af den ikoniske stavgymnasitik-lærer Kaptajn Jespersen

 

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.