Gåden om kysset er langt fra løst - men lidt ved vi

Det kan være lidenskabeligt, venskabeligt, familiært og udtryk for forsoning. Noget tyder på, at alle kulturer har en form for kysseritual, men det romantiske kys er stadig omgærdet af mystik.

Står det til verdens blomsterhandlere og undertøjsforretninger, bliver der kysset ekstraordinært meget i dag – altså efter, at valentinesgaverne er åbnet, og de langstilkede røde roser sat i vand.

For et kys er som bekendt udtryk for kærlighed og hengivenhed, i hvert fald det romantiske kys, der gennem tiden har udvist mirakuløse egenskaber. Tag bare Tornerose, som blev vækket til live af prinsens kys, mens den ækle frø, der var fanget i sin egen krop, blev en smuk prins efter et (dog noget modvilligt) kys. Og hvem vil ikke gerne leve lykkeligt til sine dages ende?

Også i den virkelige verden med vasketøj, madlavning og kampen for work-lifebalance, spiller kysset en rolle, fortæller læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, Christian Graugaard.

»Kysset har utallige funktioner, både fysiologiske, psykologiske og sociale. Rent biologisk udveksles der tusindvis af molekyler og mikroorganismer ved et kys, og selv om kysset så at sige foregår i munden, så aktiverer et dybt kys nerver og kirtelceller overalt i kroppen,« siger han.

En de positive sideeffekter ved et kys er blandt andet, at vi frigiver stofferne dopamin og oxytocin, når vi kysser – sidstnævnte kaldes også »kærlighedshormonet«, fordi det er med til at skabe tillid og får os til at føle, at vi hører til. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor gavmilde vi er med at give kys, selv når hverdagen og Netflix truer.

Men kysset kan også være selve adgangsbilletten til et forhold. Det er her, ved det første kys, at vi som mennesker screener en potentiel partner, mener to forskere ved Oxford Univercity, Rafael Wlodarski og Robin Dunbar, som gennem flere år har interesseret sig for kysset.

De tilhører den skole inden for kysseteorien, der peger på duftsignalerne, også kaldet feromoner, som en stor del af forklaringen. Vi tester med andre ord de dufte, vi udsender som mennesker, og her falder dommen: Er personen sund og rask, og passer vores gener sammen?

Christian Graugaard udtrykker sig en smule mere forbeholdent.

»Vi ved ikke så meget om kyssets præcise biokemi – men det er bestemt ikke umuligt, at de første kys er med til at teste parternes forligelighed og aktiverer signalstoffer, som skaber følelsesmæssige bånd og en stærk, næsten narkomanagtig afhængighed. Det er det, vi i daglig tale kalder forelskelse.«

Oxford-forskernes undersøgelser viser også, at mennesker, der betragter sig selv som særligt attraktive, i højere grad end andre lader det første kys afgøre, om der er mere at komme efter, hvilket ikke umiddelbart kan komme som nogen overraskelse. Til gengæld er det heldigvis vidt forskelligt, hvem vi mener, er attraktive kyssepartnere.

Alle kender til kysset, men hvor meget ved vi egentligt?

llustration: Henriette Vabø.
llustration: Henriette Vabø.

Hvis kysset har så mange gode egenskaber, skulle man tro, at det er et ritual, alle mennesker har praktiseret til alle tider, og at det ligger som et urinstinkt i os mennesker. Det spørgsmål har imidlertid vist sig at være svært at svare på, og derfor er det romantiske kys stadig omgærdet af en del mystik, selv om det er blevet studeret indgående i flere århundreder.

I sin bog »The Expression of the Emotions in Man and Animals« fra 1872 satte Charles Darwin sig for at finde svaret på gåden. I bogen påviste han, at alle kulturer har kysselignende ritualer, men at kys med munden måske ikke var så universelt, som mange gik og troede.

Samerne gnubbede eksempelvis næserne mod hinanden i stedet for at bruge læberne. Han beskrev også en mand, der strejfede sit eget ansigt med en andens hånd eller fod for at opnå det samme som med kysset – at skabe nærvær og måske sex og familieforøgelse.

Sigmund Freud havde også en holdning til den sag. Han mente, at det at kysse er noget instinktivt, som kan føres tilbage til det nyfødte barns behov for at blive ammet. Med andre ord at vi til alle tider formodentlig har haft ritualer, der kan minde om kys, eller som har samme funktion.

Antropologer og opdagelsesrejsende har også diskuteret spørgsmålet om kysset – og i visse tilfælde selv prøvet kræfter med ritualerne i andre kulturer. Den britiske historiker og eventyrer William Winwood Reade kom således noget galt af sted, da han forelskede sig i en afrikansk konges smukke datter.

I sin bog »Savage Africa« fra 1864 beskriver han, hvordan han en dag ikke længere kunne holde sine følelser tilbage. Han tog tilløb og gav hende et kys, men med det resultat, at hun løb skrigende bort. Senere fandt Reade ud af, at prinsessen havde tolket hans kys som et forsøg på at spise hende. Bogstavelig talt.

Konklusionen blandt de lærde på den tid var, at kysset hørte til de »højere civiliserede samfund«, mens de »vilde barbarer« endnu ikke var nået til samme stadie. Det giver ikke svaret på, hvor og hvornår vi startede med at kysse hinanden.

Sheril Kirshenbaum, som i 2011 skrev bogen »The Science of Kissing«, peger på, at det første litterære bevis på det romantiske kys kan dateres 3.500 år tilbage, hvor det optræder i indiske vediske sanskrittekster.

Her bliver det beskrevet, hvordan de to elskende mødes »mund til mund«, og at en mand »drikker fugten fra en slavindes læber«. Dog uden at ordet »kys« optræder, skrev hun sidste år i den engelske avis The Guardian.

Kyssets historie på lærredet

James Bond kysser »Spectre« åbenbart lidt for meget i filmen, hvis man spørger det indiske censurpanel, Censor Board og Film Certification. Foto: Metro-Goldwyn-Mayer Pictures/Columbia Pictures.
James Bond kysser »Spectre« åbenbart lidt for meget i filmen, hvis man spørger det indiske censurpanel, Censor Board og Film Certification. Foto: Metro-Goldwyn-Mayer Pictures/Columbia Pictures.

Der er som bekendt sket en del, siden de store opdagelsesrejser. I dag er selv de fjerneste egne udstyret med parabolantenner, der har skaffet adgang til både TV-serier, Holly- og Bollywood. Men selv om Hollywoodfilm er eksponent for det romantiske kys, havde det op gennem store dele af 1900-tallet ganske trange tider på det store lærred.

I 1930 blev den såkaldte Motion Picture Prodution Code indført med en række moralske retningslinjer for, hvad man kunne tillade sig at skildre på film – fra 1934 blev det blandt andet forbudt at kysse på en »lystfuld« måde, og kysset måtte højst vare i tre sekunder.

Alfred Hitchcock, der for øvrigt selv var strengt katolsk opdraget, var nu snedig nok til at omgå reglerne. I sin film »Notorious« fra 1946 lod han Ingrid Bergman og Cary Grant kysse hinanden gentagne gange efter hinanden.

Scenen varede i alt to et halvt minut, men der blev ikke på noget tidspunkt kysset i mere end tre sekunder ad gangen. Ganske sigende gik netop det, eller de, kys i mange år, også efter at forbuddet blev ophævet i 1967, for at være det mest erotiske filmkys nogensinde.

Nogle er stadig af den opfattelse, at filmkysseriet skal holdes nede på et minimum. Den stadig biografaktuelle James Bond-film, »Spectre«, blev for meget for det indiske censurpanel, Censor Board og Film Certification, som mente, at filmen indeholdt to scener med »unødvendigt kysseri« mellen Daniel Craig og hans kvindelige medspillere.

Panelet havde ifølge sitet mashable.com »intet imod, at der blev kysset«, men de mente, at det pågældende kys varede »overdrevet længe«, og derfor blev de to scener skåret ned med 50 procent.

Et andet kys, der har skrevet sig ind i historien, fandt sted under MTV-Awards i 2003 mellem Madonna og Britney Spears. Det blev senere kåret som »årtiets kys« og er et godt eksempel på, at et kys stadig kan vække opsigt. Eller forargelse.

SPEARS OG MADONNA. FOTO: REUTERS
SPEARS OG MADONNA. FOTO: REUTERS

»Kys kan stadig provokere og udfordre vores grænser. Tænk bare på to af samme køn, der kysser på gaden – eller gamle mennesker, som tungekysser til bingo. Det opleves som upassende af mange. Der er masser af normer og social regulering knyttet til kys,« siger Christian Graugaard.

Men nu er kys jo ikke udelukkende forbeholdt kurmageri og parforhold. Sydeuropæerne deler kindkys ud, når de mødes, andre kysser på hånden, mens vi på de nordlige breddegrader i højere grad holder os til et håndtryk eller måske et kram.

Vi kysser til gengæld vores børn, sender »kys« på sms, tantekysser, nogle kysser sågar deres hund. Kys kan også være et udtryk for forsoning. I 2011 lancerede det italienske tøjfirma United Colors of Benetton en anti-hadkampagne.

United Colors of Benettons »Unhate« kampagne blev især kendt for dette billede. FOTO: AFP / FOUNDATION BENETTON
United Colors of Benettons »Unhate« kampagne blev især kendt for dette billede. FOTO: AFP / FOUNDATION BENETTON

Den daværende pave var blevet photoshoppet til at optræde i et umiddelbart inderligt kys med en egyptisk imam, mens Angela Merkel kyssede Nicolas Sarkozy og Kim Jong-Il kom tættere på den sydkoreanske præsident, som dengang hed Lee Myung-bak, end han i sine ondeste mareridt havde kunnet forestille sig. Til trods for budskabet om forsoning, blev det for meget for ikke mindst den katolske kirke, og kampagnen blev hurtigt trukket tilbage.

Anderledes stod det til, da Muren i Berlin faldt, og de to koldkrigsledere Mikhail Gorbatjov og Erich Honecker mødtes ganske frivilligt i noget, der lignede et vådt kys.

Det gik verden rundt og er senere blot blevet betegnet som »dødskysset« – et kys, der stadig optræder på resterne af Muren, postkort og plakater, og som blev selve symbolet på genforeningen.

Lige netop i dag er det dog det romantiske kys, der bliver markeret. Og der er åbenbart mange gode grunde til at ikke at glemme at kysse i farten. Heller ikke resten af året.

Men gåden om kysset er langtfra løst, og på trods af en buldrende globalisering, er mund til mund-kysset ikke noget, alle har taget til sig. Tidsskriftet American Anthropoloigist offentliggjorde i sommer en undersøgelse, som viste, at det kun er 46 procent af verdens 168 kulturer, der er faldet for det »seksuelt-romantiske kys«, som i vores del af verden kan virke som noget nær naturgivent.

Som Christian Graugaard udtrykker det:

»Det er en kompleks historie. Selv om kysset er A’et i vores erotiske alfabet, er vores uvidenhed stadig langt større end vores viden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.