Feature

Familien Digital lider af stress

Hvis vi udnyttede teknologien rigtigt, kunne vi som mennesker og familier komme tættere på hinanden. Men alt for ofte skaber smarttelefoner, skoleintra og streaming mere afstand mellem os, og det fører til stress og skilsmisser, viser ny rapport om »De Digitale Børnefamilier«.

Tiden rækker ikke. Særligt de yngre mødre i Generation Y, der er født mellem 1975 og 1990, lider. Det viser en ny rapport fra reklamebureauet Envision. I den aldersgruppe har 60 procent følt sig stresset i løbet af den seneste måned. Det sammer gælder 45 procent af deres jævnaldrende mænd. I »Den Digitale Børnefamilie«, som rapporten hedder, kan man også læse, at forældrene har det værre rent mentalt i de timer, de tilbringer sammen med børnene, end når de er på arbejde. Men paradoksalt nok angiver de arbejdet som en af de største årsager til stress. Rapporten afslører også, at søndag eftermiddag og aften er det tidspunkt på hele ugen, hvor der opstår allerflest konflikter. Årsagerne er, at ugen og alt det praktiske starter forfra på dette tidspunkt, og familiemedlemmerne føler ofte ikke, at de fik nok ud af weekenden. Man kan også erfare i rapporten, at forældrene ofte »belønner sig selv«, når børnene er gået i seng med (endnu) flere digitale medie-oplevelser. Typisk gennemtrawler moderen Facebook en halv times tid eller tager et spil på mobiltelefonen, mens faren nok engang tjekker sin arbejdsmail eller streamer en serie på en af husets skærme. Næsten hver anden mand fortsætter arbejdsdagen derhjemme, mens det samme gælder hver fjerde kvinde, viser den repræsentative undersøgelse.

»Mange af vores teknologiske muligheder afbryder ustandselig samværet og nærværet. Det er en fuldstændig fundamental foranding i familielivet, et skred simpelthen,« siger Anne Glad, der er strategisk direktør hos Envision og har været med til at udfærdige rapporten, der har til formål at skabe mere viden om børnefamilierne i disse år.
»Det mest tankevækkende er faktisk, at selv når forældrene har tid til at være sammen efter putning og have de dybe, nødvendige samtaler eller for den sags skyld knalde med hinanden, så vælger de i stedet at bruge tiden på noget digitalt. Og ofte hver for sig,« siger hun.

De rigtige mennesker lever forkert sammen

Debattør og selvstændig kommunikationsrådgiver Nanna Kalinka Bjerke har på Berlingskes foranledning læst »Den Digitale Børnefamilie« og finder dele af den »forstemmende og nedslående«.

»Jeg synes, det er trist, at folk bliver skilt i et rekordhøjt tempo i disse år. Jeg tror på tosomheden, og at der er mange fordele ved at være sammen med hinanden og med børnene. Det er klart, at man skal blive skilt, hvis man gifter sig med den forkerte. Men jeg tror desværre, at mange gifter sig med den rigtige, men lever helt forkert sammen,« siger Nanna Kalinka Bjerke, der til daglig driver firmaet Imperia Kommunikation.

Når måden, vi lever sammen på, i mere end hvert andet tilfælde fører til brud, har det ikke blot konsekvenser for de enkelte ægtepar og deres børn. Det er et kæmpe samfundsproblem, understreger hun.

»De mange skilsmisser er besværlige og alt andet end bæredygtige. Et af barnets værelser står tomt halvdelen af tiden, og barnet har dobbelt op på stort set alt. På mange måder er det noget ødselt griseri at have livet indrettet på den måde,« siger Nanna Kalinka Bjerke, der selv har fire børn med sin mand, fotograf Søren Svendsen.

 

»Vi kan sagtens sidde i stuen sammen i sofaen, hvor den ene ser fjernsyn, Jacob sidder med sin computer og hørebøffer, pigerne med deres computere og telefoner. Vi er jo stadig sammen, men på en anden måde, der stadig er hyggelig.

Louise, 47 år

 

»Jeg er ved at være lidt afhængig af Facebook, men det er, fordi det er mit rør ud til verden. […] Hvis jeg ser fjernsyn, og det bliver kedeligt, kan jeg sagtens finde på at tjekke Facebook. Det er en dårlig vane at gå ind og ud af ting hele tiden og ikke fordybe sig i noget. […] Jeg tror, den næste generation bliver bedre til at håndtere de mange valg og muligheder, fordi de er vant til det og kan se igennem det. De vælger det, der er vigtigt for dem. Jeg håber nærvær stadig bliver vigtigt, og de bliver ved med at holde fast i det.«

Charlotte, 36 år

Tiden er den samme

Der findes i dag 434.000 børnefamilier af den helt klassiske »far, mor og barn/børn«-slags. Af disse har har ni ud af ti familier adgang til internet i hjemmet. Hver anden familie har en tablet, og der er smartphones i tre ud af fire hjem, viser tal fra DR Medieforskning fra 2014. Ifølge Anne Glad er det digitale altså ikke længere en begivenhed for kernefamilien, som det var for to generationer siden, når alle samledes om husstandens ene TV og så, hvad end Danmarks Radio viste.

»De mange nye digitale muligheder forblænder og forfører os. Fascinationen af selve teknologien overtrumfer forståelsen for de behov og problemer hos børnefamilien, som den moderne teknologi skulle afhjælpe. Mor bruger ikke en halv time hver aften på en smart app, der kan aktivere familien eller sætte deres aftaler i system. Hun vasker tøj og lægger det sammen – og tager derefter et spil »Candy Crush« eller »Quiz Battle« på mobilen som belønning,« siger Anne Glad.

»Da vi startede med at lave rapporten, troede vi egentlig kun, at det skulle handle om børnefamiliernes digitale vaner. At vi skulle beskrive dem som forbrugere. Men det endte med først og fremmest at handle om tid. Og ikke mindst, hvordan vi bruger tiden. De senere år er tiden blevet den mest eftertragtede luksusvare. Og det er klart med alle de tilbud, hvert enkelt familiemedlem har og benytter sig af,« siger hun.

Ifølge tal fra Rockwool Fonden skyldes manglen på kvalitetstid ikke manglen på fritid. For danskerne har lige så meget fritid i dag som for 45 år siden. Børnefamilier har omkring 5,5-6 timers fritid på en gennemsnitlig ugedag. Og de bruger den samme tid på personlig pleje, spisning og fritidsaktiviteter som for 45 år siden. Rockwool Fondens undersøgelse viser samtidig, at danskerne ikke skærer ned på antallet af fritidsaktiviteter, selv om de bliver forældre.

Det er altså hverken fritidens længde eller antallet af fritidsaktiviteter, der ser ud til at være forklaringen på, hvorfor forældrene er stressede. Noget tyder derfor på, at det er struktureringen og prioriteringen af tid, den er gal med, siger Anne Glad.

Envision har spurgt forældrene, hvad de savner mest i deres liv. Top tre er 1. »fritidsaktiviteter«, 2. »samvær med børn« og 3. »samvær med ægtefælle«. Flertallet ville desuden bruge tiden med deres børn, hvis døgnet havde en 25. time.

»Ja, jeg synes også, at ferierne er kvalitetstid. Særligt når vi ikke har internet på ferien. Så er vi bare sammen på en anden måde, og der er tid til at spille Trivial Pursuit. Så er vi virkelig sammen og hygger os. Jeg kan godt lide, når alle børnene vil med på ferie, for så er man bare sammen på en anden måde og længere tid og mere intenst, end man er i det daglige.«

Carsten, 50 år

Vi lader os overinformere

En af de værste tidsrøvere, der er fulgt med teknologien, er den endeløse strøm af kommunikation, siger Nanna Kalinka Bjerke. Hun mener, at vi bruger alt for lang tid på at lade os spamme af nyhedsbreve, andre forældre og arbejdsgivere.

»Kommunikationsniveauet er eksploderet. Tag for eksempel forældreintra, som jeg nu har levet med af flere omgange. Jeg orker ofte ikke at åbne den, for det er simpelthen ikke min opgave som mor og menneske at blive »overinformeret«. Folk er begyndt at kommunikere bare for at kommunikere,« siger Nanna Kalinka Bjerke.

»Den Digitale Børnefamilie« viser klart, at kvinderne føler sig mest stressede og at de stadig trækker det største læs i hjemmet. De har flest huslige pligter, de tjekker som oftest forældreintra, og de tager langt hyppigere »barnets første sygedag« i forhold til mændene. Ifølge Anne Glad bekymrer mødrene sig mere og føler oftere, at deres »job er mindre vigtigt« end mandens. Det ærgrer Nanna Kalinka Bjerke.

»Ligestillingen i hjemmene er vist mest noget, vi taler om eller skriver om. De unge kvinder har altid haft mange gøremål og pligter. Det har de stadig og med al den ekstra kommunikation omkring institutioner, skoler og på arbejdspladsen har de mere travlt end nogensinde før,« siger Nanna Kalinka Bjerke.

Ifølge kommunikationseksperten tillægger både fædre og mødre sig dårlige vaner, der besværliggør hverdagen yderligere. Hun nævner som eksempel, at det er typisk at sende 10-12 sms’er frem og tilbage for at lave en simpel legeaftale i stedet for blot at ringe hinanden op. Beslutninger, der burde tage under ét minut kan på den måde ligge og rode rundt i systemet i halvanden time. Det stresser.

»Jeg synes, det digitale fylder for meget. Specielt, når jeg tænker på min egen opvækst og mine forældres værdier. […] Jeg frygter, at mine børn ikke lærer at kede sig. Da jeg var barn, skulle jeg selv finde på noget. Der ville jeg sætte mig ned og læse en bog.«

Ane, 36 år

Simplificer livet

Ifølge Nanna Kalinka Bjerke er det svært at komme på løsninger til problemerne, som moderne parforhold bakser med. Rapporten foreslår en række apps, der kan hjælpe med at skabe mere struktur og mindre kommunikationsspild i familierne. Men ifølge Bjerke er den slags blot plastre på såret. Man skal årsagsbehandle i stedet for at slå ned på symptomerne. Selv har hun forsøgt at ændre sit liv de senere år for at få familielivet med mand og fire børn til at glide bedre.

»Jeg har selv ligget vandret i 15-20 år – det gider jeg ikke mere. Min familie kan mærke, når jeg er »til stede« dér, hvor jeg er. Når der er nærvær. Det har krævet en omlægning, og jeg har skullet stå lidt af og se i øjnene, at jeg ikke kan nå alt,« siger Nanna Kalinka Bjerke.

Rent praktisk har hun ryddet gevaldigt ud i antallet af nyhedsbreve, der lander i hendes indboks. Hun har også lært at sige nej til både arbejde og private sammenkomster, når det går ud over familielivet eller stresser hende.

»Man skal tage sig i agt for ikke at få sit liv forpestet af ligegyldigheder. Jeg tror faktisk, mange vil have godt af at sætte sig ned og virkelig tænke over, hvad de lader sig forstyrre af.«

Ifølge Anne Glad er de sociale medier en kæmpe stressfaktor. Særligt for de yngre mødre. En af grundene er, at de kan følge alle de andre forældre og se deres »perfekte familier«.

»Den enkeltstående begivenhed, der stresser forældre allermest, er børnenes fødselsdage, viser vores undersøgelse. Det burde være noget, der samler, det burde være en glædens dag. Men særligt mødrene følger jo på de sociale medier, hvor meget alle de andre forældre gør ud af det, og så føler de sig nødsaget til at sætte barren lige så højt,« siger Anne Glad.

Hele rapporten »Den Digitale Børnefamilie« kan downloades gratis på envision.dk. Alle citater i kursiv stammer fra rapporten.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.