Frispark

2014 og kunsten ikke at trække oldingekortet

Jens Rebensdorff.
Jens Rebensdorff.

Når disse linjer skrives, er 2013s dødsstivhed så småt ved at indtræde. Snart starter forrådnelsen. Et nyt år ligger jomfrueligt foran os parat til at blive taget, bedækket og så forsvinde. Ligesom året før og året før det. Ude af øje. Ude af sind. Med mindre altså skelsættende begivenheder har væltet ens læs eller rejst det til nye højder.

2014 har potentiale til at ændre dette tidens hurtige stofskifte. En myriade af mærkedage i 2014 vil få kalenderryttere, mediefolk og nidkære historielærere til at proppe året ned i halsen på os og sørge for, at vi aldrig aldrig glemmer dette år. Med specialsektioner og ekstraudsendelser, flag på hel og halv og blankpoleret nostalgi vil de knokle Solen sort med billeder fra arkivet og miste al sans for nu’ets kraft. Jeg nævner i flæng: Folkeskolens 200-års fødselsdag. 100-året for Første Verdenskrigs udbrud. 150-året for nederlaget ved Dybbøl. 200-året for tabet af Norge. 500-året for Saxos Danmarkskrønike. Og hvis det ikke er nok, så er der ingen undskyldning for ikke at gå i ekstase, når Jydsk Væddeløbsbane fylder 90 år og Den Gamle By i Århus 100 år.

Det bliver med andre ord ikke let at glemme danmarkshistoriens vingebask i det år, vi lige er væltet ind i. Til gengæld bliver det lettere at glemme mine nytårsforsætter. Det viser al erfaring.

Nytårsforsæt nr. 1: Jeg vil forsøge at huske ikke at brokke mig over vinteren. Sidste år tabte jeg et væddemål om det samme til min datter. Hun havde sat sig for at vogte urimeligt nidkært over hvert ord, jeg sagde om vejret fra november til marts. Hun slog uretfærdigt ned på uskyldige ytringer om frost og mørke og påstod, jeg havde tabt.

»Satans til møgkulde allerede her før jul,« påstod hun, var negativt ment.

»Klokken er kraftstejleme kun fire, det er bælgragende mørkt, og ingen griber ind!« var i hendes optik også kritisk over for årstiden. I år forsøger jeg igen. Med ja-hatten på.

Mit andet nytårsforsæt er, at jeg vil forsøge ikke at gøre alder til et argument for noget som helst. Jeg vil undgå anekdotiske og misforståede godbidder til yngre generationer, som jeg mener vil have stort udbytte af mine erfaringer og indsigt indsamlet gennem et langt og begivenhedsrigt liv.

Det kan være let at glemme gode nytårsforsætter. Men ligegyldige hændelser fra 60erne og 70erne har jeg åbenbart klare og detaljerede erindringer om.

Og jeg har, hidtil i hvert fald, ment, at folk, der er tyve-tredive år yngre end mig, skal hjælpes videre i livet med en bred vifte af disse. Det må stoppe.

For jeg bliver selv rigtigt træt, når ældre mennesker trækker oldingekortet og ganske tydeligt husker, at de første lakplader med Lille henrivende Inge og Tollundmanden med garanti var bedre end alt, hvad de der Robbie Williams har lavet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.