Vi vil helst til Californien

I 2013 rejste over 270.000 danskere til USA. Og selv om New Yorks storbyliv og Floridas forlystelsesparker trækker, er det Californien, der hitter mest, når sommerferien skal bookes.

Route 66 er en mulighed for at opleve USA - fra øst til vest.
Route 66 er en mulighed for at opleve USA - fra øst til vest.

I 2013 gik 271.363 danskere gennem immigrationskontrollen i de amerikanske lufthavne.

Omkring en tredjedel af det antal er erhvervsrejsende, resten er feriefolk. Og det gør USA til danskernes foretrukne oversøiske rejsemål.

Til sammenligning var der i 2013 godt 160.000 danskere, der rejste til Thailand.

Men USA er ikke bare er USA, og der er især ét sted, vi vil hen, når sommerferien skal være amerikansk. Vestpå.

California Dreamin'

»Når vi taler sommerferie, altså fra maj til og med oktober, er det godt halvdelen af vores gæster, der holder ferie i det sydvestlige USA,« siger Jan Lockhart, administrerende direktør i FDM Travel.

FDM Travel sender hvert år 25-30.000 danskere til USA, og af den gruppe, der vil holde ferie i det sydvestlige hjørne af det nordamerikanske kontinent, flyver 80 procent til San Francisco eller Los Angeles.

»Der er også nogle, der flyver til Las Vegas og hjem fra f.eks. San Francisco, men langt hovedparten flyver til og fra en af de to store byer i Californien,« siger Jan Lockhart.

Den samme tendens ser Karin Gert Nielsen, direktør i Discover America Denmark.

»Der er tre primære områder i USA, danskerne rejser til – Californien, Florida og New York. Og i sommerperioden er Californien helt klart der, flest tager til,« siger Karin Gert Nielsen.

Den første gang til USA

Det er dog ikke kun selve Californien, vi vil opleve.

»I dag er folk som regel væk i længere tid, og så besøger de flere stater, f.eks. kører mange også op til Oregon eller ind til Arizona,« siger hun.

Det er Karin Gert Nielsens indtryk, at det især er førstegangsrejsende i USA, der tager til den amerikanske vestkyst på sommerferie.

»Det er ofte det, man gør første gang, man er i USA på en længere tur. Og når man så har været der, vil man gerne se noget andet af landet næste gang, man kommer til USA. Vi oplever, at der er flere og flere, der rejser til Sydstaterne eller Rocky Mountains eller New England, som for mange er det mere autentiske USA,« siger Karin Gert Nielsen.

Set henover hele året ligger Californien i tæt konkurrence med New York som den mest populære amerikaner-destination.

5 højdepunkter i det sydvestlige USA

San Francisco: Golden Gate, Alcatraz, og den største Chinatown udenfor Kina

Las Vegas: The Strip med rækken af overdådige casinoer og ditto shows

Grand Canyon: Den 450 km lange, op til 29 km brede og 1.600 meter dybe kløft.

Highway 1: Den smukke kyststrækning mellem Los Angeles og San Francisco

Death Valley: Tørt, øde og unikt ørkenlandskab

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.