Verden rundt på to timer

En rundtur gennem den oplevelsesbaserede spaafdeling på det multiprisvindende spahotel Ystad Saltsjöbad giver et lunt pust fra hele verden på en kold vinterdag.

Junglestemningen er sat i spaens hjerte med det salte bassin i centrum. Foto: Ystad Saltsjöbad
Junglestemningen er sat i spaens hjerte med det salte bassin i centrum. Foto: Ystad Saltsjöbad

En fugtig varme rammer os som en mur og omslutter vores kroppe. Den afdæmpede belysning og dampen i luften gør det svært at se, hvor man går. Men jeg kan mærke vandet og de ujævne stenflager under fodsålerne. Det føles som at gå barfodet gennem en lille bæk. Let tøvende. Til højre risler vand ned ad en rå skiffervæg, og til venstre er væggen grøn af efeu. Pludselig mærker jeg et dryp fra oven, og så et til. Som levn fra et regnvejr, der har ligget på et palmeblad i regnskoven og ventet på tyngdekraften.

Mine tanker går mod en nattevandring i junglen i Thailand, i regntiden, jeg engang var på. Men jeg er i Sverige - i Ystad Saltsjöbads spafdeling nærmere bestemt - for at opleve stedets helt store trækplaster, The Creek Experience. Det er en to timer lang guidet rundtur, der - som navnet antyder – er oplevelsesbaseret, og hvor man i hold på op til seks personer bliver ført rundt gennem ni forskellige sparitualer af en vært.

Vores vært hedder Josefine, fortæller hun på syngende svensk. Hun viser os på plads på en varm marmorbænk, hvorfra vi kan se ud i det store rum, der udgør spaens hjerte. Foran hver plads er et fodbadekar besat med små guldfliser, og vi sænker fødderne ned i det varme vand, som får tilsat en håndfuld salt fra Det Døde Hav. Herfra skal vi selv i sving.

Til højre for hver plads ligger en sydamerikansk træhammer, som vi skal bruge til at banke os selv let under fødderne og op ad læggene for at øge blodcirkulationen, fortæller værtinden. Konceptet for oplevelsen i The Creek Experience er netop gør-det-selv, og når man selv skal stå for fodmassagen, er det overraskende behageligt at få forlænget sin arm af det lange, smalle træskaft.

Junglestemningen er sat i spaens hjerte med det salte bassin i centrum.
Junglestemningen er sat i spaens hjerte med det salte bassin i centrum.

 

En blomsterduft breder sig, og vores værtinde kommer med et lille, sammenrullet håndklæde, med lavendelduft, til os hver. Det skal vi bruge til at vaske os i ansigtet og på halsen med, hvorefter vi skal påføre os en ansigtsmaske, der skal trænge ind i huden på næste stop, dampbadet.

Der går ikke længe, før en tæt tåge omslutter os, og dysserne, der lukker damp ud, overdøver den rolige zen-musik, der bliver spillet simultant i hele spaområdet. Det lyder som et brusende vandfald, og mine tanker sender mig tilbage til foden af de brølende Pulangbato Falls i Filippinerne.

Det føles det som om, mine fødder svæver over jorden. Måske fordi jeg netop har stimuleret blodcirkulationen med den lille træhammer. Måske fordi den totale afslapning er ved at indfinde sig.

Næste stop er den tørre sauna, fortæller Josefine:

»Men først skal vi, som ægte skandinaviske vikinger, afkøles af is,« siger hun smilende og fører os til et stort kar, der minder om en døbefond. Med en messingske skovler vi isterninger op i hånden og ’smører’ os ind i kølende is, inden vi sætter os ind i saunaen. Der dufter af varmt træ og pebermynte, der kan mærkes i lungerne.

De fire kasser indeholder aromaer, der bruges som duftterapi.
De fire kasser indeholder aromaer, der bruges som duftterapi.

 

Når heden bliver for meget, skal vi gå ud og gentage proceduren med isterningerne, fortæller vores værtinde – og det bliver den hurtigt.

Vi er allerede godt ophedede efter turen i dampbadet, så vi går i pendulfart mellem saunaen og isstationen, og legen med kulde og varme får denne gang mine tanker i retning af Island, hvor gåturen mellem de udendørs varme kilder i badetøj i november føltes ligeså koldt som isterningerne, der smelter på den varme hud på et splitsekund denne januardag i Sverige.

Kun her ved isen ser vi det næste hold spagæster. Resten af tiden føles det som om, vores relativt lille gruppe har det hele for os selv.

Efter et dyp i det lune, salte bassin, der udgør hjertet i det store rum, hvorfra man går ind i de fleste af behandlingsrummene, skal vi i Hamam.

Vi kommer ind i et lyst rum med klinkebeklædte vægge og gulve, hvor der er en intens duft af sæbe – på den måde, en god, gammeldags sæbebar dufter. I midten af rummet er der en messinghane og et messingkar, der næsten ikke er til at se for bare sæbeskum. Vi får hver uddelt en skrubbehandske, og på skift skal vi skrubbe og sæbe hinanden ind.

Det blide vandfald omgivet af grønne vægge gør junglestemningen komplet.
Det blide vandfald omgivet af grønne vægge gør junglestemningen komplet.

 

»Jeg kommer ind, når halvdelen af tiden er gået, så det bliver retvist,« siger Josefine med et smil.

Marmorstenen, vi skal skiftes til at lægge os på, er dejlig lun, og det føles igen som om, kroppen svæver, da det lette lag af sæbeskum danser hen over kroppen.

Mens jeg ligger der og får skrubbet døde hudceller af min vinterblege hud, tager mine tanker mig tilbage til Istanbul, hvor jeg prøvede den ægte vare på den ældgamle badeanstalt Cagaloglu Hamam i landet, hvor traditionen stammer fra.

Da vi kommer ud igen, er det tid til duftterapi. Der er fire kasser med æteriske olier, som vi på skift skal løfte låget på og dufte til.

»Den første dufter af pebermynte, der virker opkvikkende, ligesom i saunaen. Den næste af lavendel, der virker afslappende, ligesom ansigtskluden,« fortæller Josefine.

Den tredje kasse dufter af rosmarin, der skal virke styrkende.

»Det er sjældent folks favorit, folk forbinder den ligesom mere med mad,« siger hun, og vi nikker samtykkende.

Den sidste kasse dufter af citrongræs og får igen mine tanker til Thailand, og måske derfor vælger jeg den som favoritduft, da Josefine spørger, hvilken vi bedste kan lide.

I spa-afdelingen er der også plads til eftertanke. Der er frit udsyn til stranden, der ligger en spytklat derfra. Foto: Ystad Saltsjöbad
I spa-afdelingen er der også plads til eftertanke. Der er frit udsyn til stranden, der ligger en spytklat derfra. Foto: Ystad Saltsjöbad

 

Det når at blive lidt halvkøligt at stå og vente på, at det bliver ens tur til at dufte, og da det viser sig, at det er dét, der er duftterapien, og at vores valg af favoritduft ikke bliver brugt på vores videre tur rundt, bliver jeg lidt skuffet.

Vi går over en lille træbro, og forlader dermed spaens hjerte, for at blive ført ned i den anden afdeling.

»Er der nogen af jer, der har prøvet at være i en rasul før,« spørger Josefine med stærkt rul på r’et.

Vi fire danskere ryster uvidende på hovedet, mens de sidste to, et ældre svensk ægtepar, har prøvet The Creek Experience før, og dermed også denne rasul.

Det viser sig, at en rasul er en slags dampende sauna, hvor man smører sig ind i ler.

Der er noget imponerende og nærmest religiøst over rummet med hvælvinger og fliser i teracottafarvede, sorte og karrygule nuancer, der leder tankerne i retning af Nordafrika, hvor traditionen også stammer fra. I midten af rummet står endnu et døbefond-lignende kar, denne gang med marokkansk mudder fra Atlasbjergene, som vi skal smøre os ind i.

»I gamle dage smurte marokkanerne sig ind i leret og drog ud i ørkenen og ventede på, at det størknede og faldt af. Men I får lov til at skylle det af, bare rolig,« siger Josefine og fortsætter:

»Men husk ikke at smøre mudderet for tæt på nogle kropsåbninger – vi har haft nogle lidt uheldige tilfælde…,« joker hun. Mudderet føles silkeblødt, men det er nu alligevel lidt mærkeligt at smøre sig ind fra top til tå i den brune substans. Imens det om ikke tørrer så i hvert fald arbejder sig ind i huden, sidder vi parvis under hver vores hvælving, og denne gang vandrer mine tanker til Israel, hvor jeg for første gang prøvede at smøre hele kroppen ind i nærmest mørkegrønt ler ved Det Døde Hav.

Da vi har skyllet mudderet af, er der to ’vandfald’, vi kan stille os ind under og lade os massere af. Det ene er blidt og rislende, det andet er der mere knald på.

Også her er væggene grønne af planter, og underlaget består på naturtro vis af løse sten, og som jeg står der og får masseret hovedbunden og skuldrene af den kraftige stråle, tager mine tanker mig til YS Falls på Jamaica.

Vores fingerspidser er ved at være godt rynkede, og det viser sig også, at vandfaldende var den sidste våde oplevelse. Tilbage har vi nu blot at smøre os ind i varm jojobaolie, sætte os og lade en lun brise i lokalet tørre vores olierede kroppe. Som en varm vind i Sahara.

Således er jeg, en kold vinterdag i Sverige, blevet taget rundt i hele verden i sanser og minder.

Rejseliv var inviteret af Ystad Saltsjöbad.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.