Under vand i Egypten

Utrolig dykning, ørkentrekking og en eventyrlig stjernehimmel. Rejseliv har besøgt tre forskellige dykker- og snorkellejre ved Det Røde Hav. Her forenes det enkle liv i telt med moderne.

Er man ekstra heldig på sit dyk, støder man på en dugongen – en søko – der ser ud, som om den har en slags smil på sin store mulelignende mund.
Er man ekstra heldig på sit dyk, støder man på en dugongen – en søko – der ser ud, som om den har en slags smil på sin store mulelignende mund.

Gulvmåtterne har vi som det første rullet sammen for at kunne vågne og stikke tæerne direkte ud i lunt, fint gyldent sand i vores Royal Tent i Shagra – den nordligste af de tre hotellejre, vi besøger i den sydligste del af det egyptiske fastland.

Vækningen er lyden af bløde bølgeskvulp blot ti meter fra vores 20 kvdm store telt, der har køleskab, hyggekrog, vifte med mere. Tættere kommer man vist ikke på at forene en luftig feriebolig med flot natur og alle hotelfaciliteter.

Første dag i Shagra tager vi et dyk med guide ud for kysten. Han tjekker vores dykkerfærdigheder – og vi tjekker revene ud til egne kommende ture.

Ved første tomandsdyk går vi ud i sandet langs bådebroen. Allerede her begynder det flotte husrev. Det går fra en halv meter under overfladen til tyve meter ned, og derfor kan også snorklere få store oplevelser.

Flotte overraskelser kommer svømmede til os: En havskildpadde vimser af sted og fører os med til sin mage. Efter et stop undervejs for at gnaske alger på korallerne forsvinder de to ude i det dybblå.

Ved en koralformation dukker et par orange anemonefisk ud fra deres hjem i søanemonen og et par skrigende gule sommerfuglefisk passerer med stimer af glinsende hestemakreller lidt længere fra.

Det føles som at være i et forvokset, frodigt og ekstremt farverigt akvarium.

De tre hoteller

Shagra, Lahami og Nakari har megte til fælles: Alle tre hoteller og teltlejre har ens arkitektur, flotte rev inde ved kysten såvel som lidt længere ude, god mad, høj standard og service – med all inklusive for alle. Desuden ligger de afsides, med teltene direkte til vandet og feriebungalows bag.

Der er inkluderet fri brug af dykkerflasker, og på Shagra og Nagari også gummibåde, der futter os ud og ind til de nære rev – præcis når vi har lyst. På Lahami følger bådturene et tidsskema, fordi der er en længere sejlads ud til de gode rev.

Alle tre steder sker en hel masse – og ingenting, hvis det er det, man ønsker: Kun sol, hav, ørken og stilhed. Snart får dagene deres egen gode, stille rytme:

Op med solen til morgendyk, hvor der ofte er en sigtbarhed på op til 20 meter i vandet. Fulgt af et sen formiddag, hvor solen bager fra næsten lodret. Efter frokostbuffet (og en »morfar«) følger flere vandige oplevelser i blødt lys dybt nede og i overfladen med snorkel, og nogle dage slutter det med et natdyk på husrevet.

Sollysets skiften giver meget forskellige synsindtryk. Og helt nye oplevelser kommer, når vi hopper på en motoriseret gummibåd, glider i vandet ude ved de ydre rev og skifter mellem at blive samlet op samme sted eller svømmedykke hjem.

På Shagra er der også en del aktiviteter oven vande. I aften skal vi til fotoforedrag i strandbaren om den lokale beskyttelse af koralrev. En anden dag oplever vi den internationale hajekspert Erich Ritter fortælle, hvordan man kan møde hajer sikkert helt tæt på.

Trekking i ørkenen

En formiddag forlader vi vandet og drager på trekking i ørkenen lige overfor. Først bumler jeepen en time ad tilsandede, stenede ørkenspor. Bilen nærmest sejler gennem sandet. Vores beduinguide Mustafa leder os derfra ad næsten usynlige stier, hvor vi går i hans hurtige fodspor.

Denne ørken er kuperet. Det går op og ned via små pas og gennem smalle og brede dale. Mustafa er i kjortel (med langærmet undertøj under) og vi i halvlange shorts, for der burde jo være varmt.

Som timerne går, fornemmer vi forskelligheden i landskabet: I en dal står mange forunderlige kalkstenskulpturer i gråt og brunt, slebet af vind og sandkorn. Den næste dal ligner et udtørret flodleje, der gemmer på væde nedenunder. For her vokser småbuske af vild kamille og grønne planter med blærer. De er fyldt med vand, og beduinerne bruger dem til at vaske hænder.

Fra toppen af et bjerg får vi øje på vores jeep i det fjerne, som Ali – Mustafas søn – har kørt derhen.

Ali byder på »Gabana«-kaffe: Grønne kaffebønner ristes let over et bål, tændt af kvas vi har samlet fra tørre akaciebuske. Ali støder med øvet hånd frisk ingefær i en morter og blander med kaffebønnerne. Alt hældes over med kogende vand, trækker og nydes i små bægre sammen med masser af sukker.

Efter denne koffeinindsprøjtning er der energi til et besøg i en guldmine fra Romertiden. Mellem de murede bassiner til at vaske guldet ligger stadig et par tusind år gamle stenkværne.

Havfrue myten og søkøerne

Vi fortsætter mod syd til Nakari for et par dage i håb om at møde en dugong. Disse to en halv tons store frededelig væsner, søkøer, har givet basis til myten om havfruer. Alle steder i verden er de truet af udryddelse og er totalt fredede.

Også her vælger vi teltlivet. Nakari er mere intim end Shagra og hurtigt snakker man med alle – ansatte som gæster. Et engelsk ægtepar fortæller, at de er her for niende gang og elsker at snorkle, andre lovpriser dykningen ved husrev og længere ude.

Direkte ud til vandet ligger det stråoverdækkede sted, hvor alle har deres dykkergrej og henter luftflasker. Lige nu er dansk efterskole her – igen – for at de unge kan tage dykkercertifikat.

Undervands efterforskning

Alle siger, at det er svært at møde en søko i Egypten. Vi starter eftersøgningen i bugten ved Dahab. Her kommer turister både for at opleve de store havskildpadder og i håb om at møde dugongs.

Efter møde med flotte havskildpadder – ingen dugongs – foreslår guiden andre bugte. Der stopper en gammel beduin på gåtur os for at fortælle, at han ofte ser dugongs tæt ved kysten. Vi snorkler og »afpatruljerer« bugten, men det er som at lede efter en nål i en høstak.

Shouna bugten – lidt ud for byen Marsa Alam – bliver næste stop: Den første svømmetur i den ene ende af den flere kilometer brede bugt, giver heller intet resultat.

Halvkolde og skuffede prøver vi den sydlige del, en kilometer videre. Mens vi svømmer cirka 500 meter fra land, kikker et par små nysgerrige øjne pludseligt på os: En søko svømmer i overfladen med direkte kurs mod os og dykker først nedad få meter fra.

Dugongen ser ud som om, den har en slags smil på sin store mulelignende mund. Fuldstændig ligeglad med os gumler den løs af søgræsset med sine pilot- og rensefisk på ryggen og forsvinder i en sandsky. Men den lader os fridykke med ned og nyde den tæt på.

Et andet univers under overfladen

Rygtet om vores Dugongmøde er allerede løbet i forvejen, da vi dagen efter bliver transporteret 150 kilometer sydpå til Lahami. hvor de modtager os med et stort »Tillykke!«.

Teltet ved Lahami er ligeså skønt og stort som de andre. Fra stolene udenfor er havudsigten den samme; men naboen til den anden side er et stort beskyttet mangroveområde med stier, krabber, fugle, fisk, flotte skaller og endda et lille vrag.

Men det, der har trukket os herned tæt ved den sudanske grænse, er muligheden for at besøge nogle af det Røde Havs flotteste beskyttede rev med kort sejlads fra vores kysttelt.

Med afgang ved solopgang går det i hurtig – og hoppende – gummibåd tre kvarter ud. Ude kommer vi i læ af revet ved Fury Shoals, inden vi ruller bagover og daler nedad.

Her er masser af bløde og hårde koraller: Enorme Napoleonsfisk, moræner, små farvestrålende Anthias og dragefisk.

Frem for alt vrimler det med blåplettede pilrokker. Når vi nærmer os, stikker nogle af, andre er fuldstændig ligeglade og fortsætter med at grave sig ned i sandet, søge efter muslinger eller få fjernet irriterende smådyr af rensefisk.

Da luftflasken er næsten tom går det op til et sikkerhedsstop på fem meter.

Næste udfordring at komme op i gummibåden, der har særligt høje kanter. Armkræfterne rækker ikke helt, og tyngdekraften fra understellet kræver skub fra makkeren i vandet og en arm fra hjælperen ombord.

Vandets skønhed

Efter den reglementerede tid oven vande med sol og kaffe sejler båden et par hundrede meter til næste sted. Her går koralsøjler fra bunden til et par meter under overfladen.

En af oplevelserne ved Abu Galawi er et cirka ti meter lang, smalt vrag, der ligger på siden. Det har masser af hulrum, hvor stimer af glasfisk holder til.

På revet ved siden af findes en »swim trough«. Vi kanter os gennem indgangen for ikke at støde luftflasken på korallerne. Inde i den mørkere hulegang, er stemningen fortættet; stille, uden strøm, bølger og kun små fisk. Når vi retter lygterne opad, afslører det mørke loft en palet af farverige svampe fra lilla til orange.

Mens vi stryger ind, skal vi igen klamre os til gummibåden. Turen har taget på kræfterne. Så om eftermiddagen er der kun energi til et afslappet dyk ved husrevet og en snorkeltur i blødt, rødt aftenlys med udsigt ind over hotel og telte.

Lyset bliver dunkelt og går hurtigt til tæt mørke. Udenfor teltet bliver vores sidste godnat en godt fuld, lavthængende måne. Dens gullige lys glinser i vandet og giver smukke skygger over ørkenbjergene. Synet hypnotiserer os ind i seng, mætte af flotte oplevelser, sol, ørken og hav.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.