Under Maldivernes overflade

Ved første øjekast er det de perfekte palmestande, som fanger blikket, når man ankommer til Maldiverne. Men bevæger man sig væk fra stranden, og under havets overfalde, kan opleve nogle af verdens største fisk - helt tæt på.

Ved Maldiverne kan man opleve Manta-rokkerne helt tæt på.
Ved Maldiverne kan man opleve Manta-rokkerne helt tæt på.

Rasheed har ikke rørt sig den sidste halve time. Han sidder ubevægelig i skibets stævn og bare ser ud over havet. For de otte turister om bord forekommer det næsten umuligt, at han skulle kunne få øje på andet end blåt vand forude.

Men så sker der noget. Rasheed fægter med armene og råber til kaptajnen, at motoren skal slukkes. Pludselig er der hektisk aktivitet på skibet, det skal åbenbart gå stærkt.

»Den er her,« siger Rasheed og beder os om hurtigt at iføre os maske, snorkel og finner. Han springer i vandet, vi andre følger efter. Jeg bevæger finnerne, så hurtigt jeg kan, og gør mit kamera klar, mens jeg kigger ned i vandet. Jeg kan stadig kun få øje på uendelig meget blåt vand, oplyst af et par nedtrængende solstråler. Men så dukker en mørk skygge pludselig op, og da jeg vender mig, ser jeg tydeligt hvalhajen.

Den enorme fisk har materialiseret sig fra dybet og med langsomme slag med halen nærmer den sig nu overfladen. Den har ikke travlt. Med sit store øje betragter den mig nysgerrigt, inden den på ganske kort afstand glider roligt forbi.

Hvalhajens karakteristiske hvidplettede skind fylder hele mit synsfelt, og hvis jeg vil, kan jeg række armen frem og røre ved den ni meter lange fisk. Jeg glemmer næsten at trække vejret. Det er et helt fantastisk syn og en fuldstændig overvældende oplevelse at svømme så tæt på havets kæmpe.

Maldivernes atoller

Vi er på Vilamendhoo, en ø i den sydlige del af Ari-atollen, en af de 26 atoller, der til sammen danner Maldiverne.

En atol opstår på kraterkanten af en udslukt oceanisk vulkan, der gradvist synker ned i havet. I takt med at vulkanen synker, vokser de levende koraller på vulkankanten opad mod de bedste lysforhold. Til sidst er kun korallerne synlige, og set fra luften fremstår atollerne som en mosaik af mere eller mindre ringformede strukturer i oceanet.

Dele af atol-ringene er blot sandbanker, der netop strejfer havoverfladen. Andre dele af ringene ligger permanent under havoverfladen, og kan oppefra genkendes som mønstre i det mørkeblå ocean.

Endelig er der ringe, hvor koralrevet på den undersøiske vulkan er nået op over havoverfladen. Her nedbrydes revet med tiden til fint pulversand, og så kan kokospalmer og andre tropiske vækster få rodfæste.

Sådanne øer af en vis størrelse og med et godt plantedække er beboelige for mennesker og dem er der 197 af i nationen Maldiverne. Ud af de 197 øer er omkring 100 afsat til turisme. Det første turist-resort på Maldiverne åbnede tilbage i 1972 og blev en succes fra dag ét. I dag er efterspørgslen efter afslappet ferie i paradisiske omgivelser større end nogensinde, og turisme har overtaget fiskeri som Maldivernes klart vigtigste indtægtskilde.

Maldiverne under havets overflad

Maldiverne har status som en af verdens absolut bedste destinationer, når det gælder sol, strand og vand. Men selv om en dækstol i vandkanten under kokospalmerne virker særdeles tillokkende for en vinterbleg dansker, vil man næppe fortryde det, hvis man også afsætter et par timer til en udflugt på havet for at opleve det undersøiske storvildt.

Rygtet om manta-rokker har lokket os til Veligandu i den nordlige del af Ari-atollen. Om bord i resortets motorbåd sejler vi mod et undersøisk plateau lige nord for øen.

»Det er ikke højsæson for plankton lige nu, men alligevel flokkes mantaerne her,« fortæller Veligandus turguide.

Marinebiologerne mener, at de store rokker kommer for at blive renset for parasitter, og der er da også flere aktive »rensestationer« her på plateauet, hvor pudsefiskene holder til.

»Mantaerne lægger sig pænt i kø over sandbunden og venter på deres tur til at blive behandlet af de små pudsefisk,« forklarer guiden, mens båden sejler ind over en turkisfarvet lagune.

Næsten omgående ser vi den første enorme skygge lige under havoverfladen. Jeg hopper i vandet og få sekunder senere svæver en manta lige imod mig. Med et vingefang på 5-7 meter er mantaen den største af alle rokker. Tæt på er det en næsten uvirkelig stor fisk.

Eller fisk i flertal. Jeg er omgivet af mantaer, og selv om det åbenbart ikke er sæson for plankton, er de tydeligvis i gang med at æde. Med åben mund pløjer de store fisk sig gennem vandet for at skovle zoo-plankton ind. En af dem slår med finnerne og drejer af bare et par sekunder, inden vi kolliderer.

Der må være et sted i nærheden af 50 mantaer omkring os, men utroligt nok reklamerer Veligandu nærmest ikke for udflugten til Manta Point. En lille notits i receptionen på hotellet er de eneste information om, at man kan møde flokke af kæmpe-rokker mindre end ti minutters sejlads fra morgenmadsbuffeten. Hvilket betyder, at man har oplevelsen stort set for sig selv. Det gør den ikke mindre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.